Brev

Er det noget man skal være bekymret for?

Hej

øhm jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare alt det her men jeg prøver så godt jeg nu kan.

Jeg har siden jeg var helt lille oplevet de her form for “anfald” hvis man kan sige det sådan. Det sker ofte hvis jeg sidder alene at alle mine bevægelser bliver meget voldsomme selvom jeg bevæger fx min arm meget langsomt føles det som om det går ekstrem hurtigt og at jeg gør det med rigtig hård kræft. Det sker ikke ligeså ofte som det gjorde da jeg var lille men det sker stadig og det kan varer i meget langtid. Det er utrolig ubehageligt fordi det ikke er noget jeg kontrollere det sker bare. Når jeg kigger på min arm kan jeg godt se at jeg bevæger den langsomt men i mit hovede føles det bare som om det går hurtigt.

Jeg ved virkelig ikke hvad det er men så langt tilbage jeg husker har det altid været sådan jeg har bare ikke tænkt over det før nu. Jeg ved ikke om det kan have noget at gøre med at jeg blev sexuelt misbrugt af min papfarfar fra da jeg var ca 6 år til jeg blev 11? (Ikke fordi det er dét det skal handle om bare en mulighed)

Håber virkelig det er noget i kan hjælpe med eftersom det gør mig lidt bekymret.
Hilsen mig

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det var svært for dig at skulle forklare. Men jeg synes, du har gjort det rigtig godt, og du har givet mig et godt indblik i, hvad der sker, og hvordan det føles. Jeg kan forestille mig, at det må være en rigtig ubehagelig følelse, når din arms bevægelser ikke stemmer overens med, hvordan din arms bevægelser føles. Jeg vil meget gerne give dig nogle idéer til, hvor og hvordan du kan få hjælp.

Du siger, at du er bekymret. Det synes jeg ikke, du skal være, for jeg tror ikke, at det er noget farligt. Men jeg synes, det er noget, du skal tage alvorligt. Og jeg tænker, at der er hjælp at få, så du enten kan komme af med den grimme følelse eller i det mindste få den minimeret så meget som muligt.

Du har tænkt over, om anfaldene kan have sammenhæng med, at du er blevet seksuelt misbrugt. Det kan godt tænkes. For når man som du er blevet udsat for overgreb, kan det få psykiske følger. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at du fortæller om overgrebene, når du søger hjælp. Jo mere af din historie, du fortæller til dem, der skal hjælpe dig, jo større chance er der for, at du får den rigtige hjælp.

Er der nogen omkring dig, der kender til, at du får anfaldene? Og er der nogen, du har snakket med om de seksuelle overgreb?

Ellers vil jeg råde dig til at gøre det. Også selvom det kan være svært. Jeg har talt med mange andre piger og drenge, der har været udsat for seksuelle overgreb. De fortæller, at det har krævet stort mod at bede om hjælp. Men også at det har også været en STOR lettelse, når de endelig har fået hjælpen. Derfor kan du tænke lidt over, hvem du tænker, det ville være bedst at tale med.

Måske er der en sød lærer på skolen, du kunne bruge? Måske kunne det være en god idé at fortælle dine forældre om anfaldene, hvis hun ikke allerede kender til dem? Så kan den voksne du taler med hjælpe dig og støtte dig i at søge hjælp.

Jeg vil også anbefale dig, at du får en tid hos lægen. Måske kan du tage en af dine forældre eller måske læreren med, hvis du gerne vil have støtte til at forklare lægen om anfaldene? Måske har du svært ved at skulle forklare det her til lægen? Så kunne det måske være en idé at starte med at vise lægen dit brev her til brevkassen – måske sammen med mit svar? Lægen vil nok vælge at henvise dig til videre undersøgelse og behandling. Derved bliver din læge nøglen til, at du får det bedre og enten får fjernet eller mindsket anfaldene.

Jeg håber, at du får den rette hjælp. Og jeg er sikker på, at dine meget klare beskrivelser af dine anfald, vil kunne hjælpe lægen til at forstå, hvad det handler om.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Jeg har det ikke godt

Tøj og sådan

Flere breve om Kroppen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Læs mere her

Kender du privatsnak.dk?

På privatsnak.dk kan du se film og læse om:

Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
Hvad gør man, hvis man får bumser?
Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
Hvornår har man sex første gang?
Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Tjek det ud