Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det her normalt???

Hej brevkassen

Jeg er en pige på 13 år. Jeg fik mens da jeg var 12 år gammel.

Min mens har været uregelmæssig siden jeg fik den. Men de sidste 3 gange, jeg har haft mens, har det kun været brunt. Det er ikke på noget tidspunkt rødt, hun lysebrunt og brunt.

Er det normalt? Og hvad kan det betyde??

Der kommer lige så meget brunt væske som var det en normal menstruation…men det har ikke været rødt/blod de sidste 3 gange.

Jeg er ikke på nogen form for medicin eller piller…

Håber i kan svare på hvad det er:)

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt forvirret over, hvorfor din menstruation pludselig har ændret sig, så det er godt, at du skriver herind.

Ud fra din beskrivelse så tænker jeg ikke, at der er noget galt. Menstruation kan nemlig godt skifte farve, fra rødt til brunt, og skifte konsistens fra at være meget flydende til at være mere klumpet eller som udflåd.

Selv når man har haft menstruation i mange år, så kan den godt ændre sig fra gang til gang. Det er også meget normalt, at din menstruation er uregelmæssig, da det ikke er så lang tid siden, du fik din første menstruation. For nogle kvinder kan det godt tage et par år før den bliver regelmæssig. Og selv da, kan den godt pludselig blive uregelmæssig en gang i mellem.

Du kan eventuelt læse mere om menstruation her: http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/menstruation.aspx  

Det kan være rart at kunne snakke med en voksen om den her slags spørgsmål, så man ikke går rundt med det alene. Jeg tænker derfor på, om du mon kan snakke med din mor eller far om det? Hvis du ikke har lyst til at snakke med dem om det, så kan du måske tage fat i sundsplejersken på din skole? Du er også meget velkommen til at ringe ind til Børnetelfonen på 116 111 eller til Sexlinien på 7020 2266.

Jeg håber, at mit svar gav lidt klarhed.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat