Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er de normale?

Hej

Jeg er en pige på 13 år. Jeg begyndte at udvikle mig allerede i 1. Klasse. Mine bryster har været store siden 3. Og de er bare blevet større. Jeg har de største på årgangen. Men mine problemer er :

1:
Mine bryster gør ikke ondt mere. Er de stoppet med at vokse? Eller er det bare ren fedt, da jeg også er lidt buttet?

2:
I dag intimbarberede jeg. Jeg kunne ikke få den helt glat, som jeg har hørt. Så der er nogle stive sorte hår. Er det normalt? Når jeg barberer mig under armene kan jeg godt få det hele væk. Jeg er også bange for at det sker på mine ben, derfor har jeg ikke lyst til at barbere dem. Men mine veninder kan godt uden at få de stive sorte hår.

3:
Fandt ud af i dag at min bedste veninde havde stjålet tøj for over 400kr. Jeg er virkelig rystet, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre i skolen i morgen, da jeg også sidder ved siden af hende.

Håber i vil hjælpe mig:)

Hilsen den forvirrede piger:)

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit rigtig fine brev.

Hvis jeg skal prøve at besvare dine spørgsmål et af gangen, så vil jeg dele det op lige så fint som du har gjort.

1. Det er desværre lidt svært for mig at vide om dine bryster er stoppet med at vokse. Der sker utrolig meget med kvindekroppen op igennem puberteten. De fleste bryster vokser dog op til man er over 20 år. Nogle vokser hele tiden og andre vokser engang imellem og så stopper de lidt og så vokser de lidt igen. Kvinders bryster består af fedtvæv, mælkekirtler og bindevæv, så når du spørg om dine bryster kun er fedt fordi du er lidt buttet, så vil jeg sige nej.

2. Når man intimbarberer sig, så kan det være en rigtig god idé at gøre det på denne måde:

Brug varmt (ikke brændende) vand til at bløde hårene op med.
Brug en ren og skarp skraber.
Kom barberskum eller balsam på hårene når man skraber.
Skrab MED hårene og ikke mod.

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan ens hår bliver når man har barberet sig, men de fleste hår vil blive mere stive i det efter man har barberet sig. Det samme sker på benene og jeg synes derfor at det er rigtig fornuftigt af dig at vente lidt med at barbere dem, da hårene aldrig bliver bløde igen.  

3. Jeg kan godt forstå at du er blevet rystet over at din veninde har stjålet tøj, det er også en meget alvorlig sag. Jeg kan godt blive nysgerrig på hvordan du fandt ud af det? Og om du måske har prøvet at snakke med hende? Det lyder på mig som om at det er noget der fylder hos dig og det er også ulovligt det din veninde har gjort. Det er noget som en voksen skal vide. Kunne du måske snakke med din veninde om det? Fortælle hende at du ved det og at du gerne vil støtte hende og være der for hende, men at det er vigtigt at hun fortæller det til nogen som kan hjælpe hende?

Det kan jo også være at hun går og har det rigtig dårligt over det, men ikke tør at dele det med nogen. Hvis du synes det er svært at fortælle hende ansigt til ansigt, så kunne du måske skrive hende et brev hvor du fortæller hende at du ved det og at du gerne vil hjælpe hende? Du kan også fortælle hende at hun ALTID er velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på telefonnummer 116 111, her vil der være en voksen som vil lytte og hjælpe hende. Hvis hun ikke vil fortælle det til en voksen, så tror jeg at det er vigtigt at du får snakket med en voksen om det. Det er en stor hemmelighed for dig at bære rundt på, det skal du ikke. Har du mon en voksen som du stoler på som du kunne snakke med det om?

Jeg håber meget at du har fået svar på dine spørgsmål.

De bedste tanker og hilsner fra Børnetelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat