Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er de for små

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev, hvor du beskriver et problem, som mange piger på din alder føler, at de har. Nogle føler, at de har for små bryster, mens andre synes, at det er pinligt at have store bryster. Med andre ord, så er der rigtig mange unge piger, der er usikre på deres useende og sammenligner sig meget med hinanden. Det er helt naturligt i din alder; især når det også handler om, at man gerne vil have opmærksomhed fra drengene.

For det første synes jeg, at det er rigtig ærgerligt, at din biologilærer har sagt, som han/hun har, for så nemt er det altså ikke at gøre sig klog på, hvad drenge føler sig tiltrukket af. Det er jo fuldstændig forskelligt fra person til person. 

For det andet er du kun 13 år, hvilket vil sige, at dine bryster ikke er færdigudviklede endnu. Så du kan godt regne med, at der kommer til at ske en del i løbet af de næste par år.

Det er selvfølgelig ikke alle piger/kvinder, der har store bryster. Der er masser, der ikke har. Men det betyder ikke, at de ikke kan få en kæreste, slet ikke. Så tag det bare helt roligt.
Hvis en dreng forelsker sig i en pige, er det helt sikkert ikke pga. brysterne, men på grund af den hun er. 
Man kan selvfølgelig ikke sige, at udseendet ikke betyder noget, når man føler sig tiltrukket af nogen, men det er stensikkert, at der skal mere end et par store bryster til.

Jeg tror, at det bedste, du kan gøre, er at være dig selv så godt, som du kan. Det er helt sikkert lettere sagt end gjort, det ved jeg godt. Men hvis du accepterer dig selv, som du er, så får du det bedre med dig selv, og det vil man kunne mærke på din udstråling, og så vil du komme til at virke mere tiltrækkende, hvad enten du har små eller store bryster.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du gerne vil prøve at løse det problem, du føler, du har, ved at bruge indlæg i din BH, men lad det ikke styre dit humør for meget. 
Du kan helt sikkert godt få en kæreste, selvom du ikke har så store bryster, som du kunne tænke dig. Det kan jeg godt love dig.

Det kan godt være, at det ikke bliver ham, du er interesseret i lige nu, for måske er han mere interesseret i en anden. Det kan man sagtens komme til at opleve mange gange i livet. Men ikke på grund af bryster. Der skal jo også være noget i hinandens personlighed og interesserer, som gør, at man er noget for hinanden.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, og så håber jeg, at du kan ryste det, din biologilærer sagde, af dig. Du er helt sikkert god nok, som du er!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen
 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat