Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En tredje testikel?

Hej,

jeg er en 13 årig dreng der har opdaget noget.

Jeg har opdaget at der er en bule i min pung.

Den er ikke stor eller øm. Og jeg har ikke smerter.

Har du et bud på hvad det kunne være eller hvad jeg kunne gøre.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige dreng,

Det er godt, at du reagerer, når du opdager sådan noget. Selvom det højst sansynligt ikke er noget alvorligt, så er det godt at få det afklaret.

Jeg kan desværre ikke komme med noget bud på, hvad det kunne være. Jeg synes, at du enten skal tage fat i din skoles sundhedsplejerske eller snakke med dine forældre om det, så I kan tage til lægen sammen. Det er sikkert helt normalt, men man skal ikke gå rundt alene med sådan nogle tanker, så det er vigtigt, at du snakker med nogen om det. Du kan også ringe til din læge og høre, hvad det kan være. Nummeret til din læge står på dit gule sundhedskort. Det er bedre at være helt sikker end at gå og bekymre sig.

Jeg håber, at mit svar hjalp. Ellers er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat