Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dun på overlæben ://

Hej bb

Jeg er en pige på 14 år, og jeg har et problem..
Jeg har mange dun på min overlæbe :/ Det er virkelig pinligt.

Hvordan kan jeg få den væk? For jeg kan vel ikke bare klippe den af?

Undskyld for mit pinlige spørgsmål.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Det er da bestemt ikke et pinligt spørgsmål. Alle spørgsmål er velkomne her på BørneTelefonen, og faktisk har jeg talt med flere, der også var trætte af at have dun på overlæben, så du er ikke den eneste.
Jeg ved, at der er nogen, der får fjernet dun på overlæben - enten med voks eller med andre metoder. Det er ikke så rart at få fjernet hår i ansigtet, og der kan også være den risiko, at de bliver mere stride og mørke, hvis man barberer dem.
Nu ved jeg ikke, om de er mørke? For så kan en løsning måske være at afblege dem, så de ikke kan ses så godt. Det kan man godt selv gøre, men kan måske være en god ide at få hjælp til det af en, der har erfaring med det. Når det er ansigtet skal man være ekstra forsigtig.
Jeg kan jo ikke helt vurdere ud fra et brev, om det er noget, andre lægger mærke til... Jeg tænker bare på, om det mest er dig selv, der ser dem - og om det måske kunne være noget, du kunne prøve at øve dig i at acceptere ved dig selv, hvis det er på den måde. For ind imellem kan vi også blive så selvkritiske, at vi kan gå og finde forkerte detaljer ved os selv hele tiden, selv om andre bare synes vi er dejlige, søde, smukke osv.
Uanset hvad så tror jeg, det kunne være godt, hvis du kunne tale med nogen om det, før du beslutter dig for, hvad du vil gøre. Måske har du en søster, en kusine, en moster eller en anden tæt på dig, du vil kunne fortælle om dine tanker? Måske endda din mor... Måske kender de selv til det... Og i hvert fald kan det være rart med en, man lige kan læsse lidt tanker af på.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat