Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dreng med skæv tissemand

Hej

er en dreng på 15 år.

Er jomfru, min pik er meget skæv ved ikke om den er for skæv, målte den var 25 grader til venstre,

skal jeg være bekymret eller gå til lægen med det?

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Jeg tror ikke, at du vil finde nogen drenge eller mænd, der har en helt lige penis. Det er helt normalt, at den kan hælde lidt til den ene eller anden side – og især i erigeret tilstand. Hvis det ikke er noget, der generer dig eller er kombineret med ubehag/smerter, så tænker jeg ikke, at det er noget, som du skal bekymre dig om.

Hvis du dog gerne vil have en professionel vurdering, så har du helt ret i, at lægen er det rigtige sted at søge hjælp. Og måske det egentlig kunne være rart for dig at få den vurdering. Jeg får i hvert fald en fornemmelse af, at det er noget, der fylder hos dig lige nu – naturligt nok. I ganske få tilfælde vil lægen også vurdere, at skævheden er større end det, der betragtes indenfor det normale. Men der kan jeg berolige dig med, at der findes flere gode behandlingsmuligheder, der vil kunne afhjælpe både skævhed og evt. gener, hvis det nu viser sig at være tilfældet. Det kan være en god idé at tage et billede af din penis i erigeret tilstand, som du kan vise til lægen. Jeg ved godt, at det kan virke lidt grænseoverskridende, men det er lidt den eneste måde, hvor lægen kan vurdere det – og du må huske på, at de altså ser sådan nogle ting på næsten daglig basis.

Du skriver ikke noget om, om du har snakket med andre omkring dine tanker. Jeg tænker på fx din far. Vores udvikling har nemlig en tendens til at ligne vores forældres, så måske han har oplevet fuldstændig lignende  og kan berolige dig med, at det ikke kommer til at betyde noget. Hvad tænker du mon om det?

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og svar til at komme videre. Det lyder absolut ikke som om, der er grund til bekymring, men jeg vil da anbefale dig enten at snakke med din far eller få en vurdering hos lægen, så du kan få endelig ro i sindet. Du skal også vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe eller sms'e til os på Børnetelefonen på 116111 eller logge på Chatten.

Mange hilsner
Børnetelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat