Kære dreng på 13
Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind, jeg tænker, at der kan være andre, der har samme problem som dig og også kan få hjælp af at læse dit brev.
Du skriver, at du har en stor damerøv og dine venner driller dig med det. Det er tarveligt af dine venner, at de generer dig på den måde. Den måde man ser ud på afhænger mange gange af, hvordan ens forældre ser ud. Mon din far også har det samme problem som dig?
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at når det går dig så meget på, at du har overvejet selvmord, så må det gøre meget ondt på dig... Jeg kan læse, at det betyder rigtig meget for dig, og du har svært ved at se dig i spejlet uden at "få" øje på det, der skæmmer dit øje.
Kunne du mon snakke med dine venner om, hvad det betyder for dig? At du bliver meget ked af det og det sårer dig dybt, når de siger grimme ting til dig...
Måske kunne det være godt at få en snak i klassen om forskelligheder blandt mennesker. Hvordan vi ser ud, betyder rigtig meget i vores samfund i dag, og det kan nogen gange være svært at leve op til - og det gælder for både drenge og piger. At se godt ud betyder ikke nødvendigvis, at man er et godt menneske, hvis man ikke er rar ved de mennesker, man omgiver sig med. Vil du mon kunne foreslå din lærer, at I tager en generel snak i klassen om, hvordan man behandler hinanden? Din lærer behøver jo ikke fortælle klassen, at det er fordi du har foreslået det, hvis du har det svært med det. Men jeg tænker, at hvis der er sådan en "tone" blandt jer i klassen, hvor man driller hinanden med udseendet, kunne det måske være godt for jer alle, at I fik hjælp til at få en bedre stemning i klassen, så alle kan føle sig trygge og respekterede... Det er din lærers ansvar, at der er en ordentlig og rar stemning i klassen, så hvis du fortæller din lærer, at du bliver drillet af nogle af de andre, har læreren pligt til at gøre noget ved det.
Jeg nævnte din far før, måske kan du tale godt med ham? Ellers hvad med mor? Måske kan de hjælpe dig med at tage fat i en sød lærer, som kan tage emnet op i klassen.
Jeg tænker, at du også kunne kontakte sundhedsplejersken på din skole, nu hvor du går med de tanker som du gør. Hun kan tale med dig om kroppen og om de tanker du har omkring livet. Når du skriver, at du har overvejet selvmord, ogtænker jeg at det kunne være godt for dig at få snakket med en voksen om de svære tanker, inden de kommer til at fylde alt for meget i dig.
Hvis du ikke kender nogen, du har lyst til at tale med det om, er du altid velkommen til at skrive ind på UngeChatten, eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, der sidder voksne klar til at hjælpe dig. Det er gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
