Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det er helt forkert

HEJ

jeg er en pige på 14 og jeg har et rigtig stort problem med alt ved min krop.

Jeg begyndte joninpuperteten da jeg var 11 med bryster og hår og det hele.

Jeg har altid været en ret slank pige med ikke så meget form, men da jeg blev 13 så voksede mine hofter bare helt vildt brede men mine bryster er stadig lige så små som kiwier og de ligner isvafler. Undtagen når jeg får myrekryb så bliver de lidt mere runde men det hjælper jonisk noget:(

det er ekstremt pinligt bare at have tøj på når jeg ser sådan ud. Ved godt at jeg ikke er færdig med at vokse. Men det er ærligt talt træls at være den eneste på hele 8 årgang uden bryster og så ha så store grimme hofter.

jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg har prøvet at acceptere det men jeg kan bare ikke.

Jeg ved ikke så meget bryster og ville gerne vide mere om det, ved hellere ikke hvad jeg skal stille men har et spørgsmål……

Bliver ens bryster ved me dat vokse indtil man er tyve eller stopper de bare sådan ved en tilfældig alder?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år
Jeg kan godt høre, at du bekymrer dig meget over, hvordan dine hofter og dine bryster ser ud i øjeblikket – og jeg kan godt forstå, at det ikke er sjovt at føle, at man ser anderledes ud, end de andre piger på 8. årgang. 

Først vil jeg derfor sige, at der jo ikke er to piger, som ser ens ud, det gælder både højde, næser, numser og ikke mindst bryster. Fælles for os alle er dog, at ingen af os er perfekte, og at det er vores forskelligheder, der gør os unikke.

Jeg ved, at de fleste unge pige i perioder har svært ved at acceptere, hvordan de ser ud. Når kroppen ændrer sig så meget, som den gør i puberteten, kan det også være rigtig svært at følge med. For nogle sker udviklingen hurtigt, for andre går det langsommere. Dine bryster er måske først lige begyndt at vokse. Derfor kan de nå at ændre sig meget de næste år. Brysterne vokser gennem hele puberteten, og faktisk kan de ændre form og størrelse hele livet. Fx får mange piger mindre bryster, hvis de taber sig, og større bryster hvis de tager på. Brysterne kommer desuden til at se anderledes ud, når man bliver ældre og hvis man ammer børn, ændrer de sig også bagefter.

Det kan være rigtig hårdt at gå alene og have det dårligt med sig selv, så nogle gange kan det hjælpe at tale med nogen om det. Det kan være fx en søster, ens forældre eller sundhedsplejersken på skolen. Mon du fx kunne tale med din mor? I ligner måske endda hinanden, og derfor har hun måske også engang haft det på samme måde som dig? Det kunne også være, du har nogle gode veninder, du kunne prøve at tale med om dine tanker. De har sikkert også nogle ting ved deres kroppe, som de ikke er tilfredse med. 

Når du har det, som du har det med din krop lige i øjeblikket, kan det være godt for dig også at fokusere på de gode sider ved sig selv -  for du er helt sikkert meget mere end udseendet på dine bryster og hofter. Hvad er du mon god til? Måske er du god til at være der for dine veninder, måske er du god til at tegne, løbe, løse matematikopgaver… Du kunne lave en liste over de ting, du er god til, eller som andre synes, du er god til, som du kan tage frem, når du trænger til at minde dig selv om alt det andet, du også er end dit udseende.

Hvis du har brug for at snakke mere er også velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 – vi taler rigtig tit med piger, der har det lige som dig. 

Mange hilsner fra
Børnetelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat