Kære pige på 13 år
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om det at være dig. Det er rigtig godt og modigt, at du har valgt at dele dine tanker med os. Flot!
At være "perfekt"
Der er ikke noget underligt i, at du gennem kortere eller længere tid har været eller er blevet ked af din krop og dit udseende, selvom det føles ganske forfærdeligt, når man står i det.
Mange andre piger på din alder - og yngre og ældre - kommer igennem store frustrationer omkring deres krop og udseende. Ja, det er nærmest blevet en del af det at være pige/kvinde i dag, fordi medierne og omgivelserne i det hele taget har så stort fokus på netop dette.
Hele tiden kan man læse, se og høre om, hvordan man opnår at få den perfekte krop, hud, tøjstil, make-up-stil, hårstil og i det hele taget livsstil.
Og det kan være ganske skrækkeligt, især fordi man kan få det sådan, at man er forkert uanset, hvad man gør. Jeg kan dog garantere, at alle har én eller flere ting ved sig selv, de er kede af. Også de, man synes, ser perfekte ud. Du er derfor ikke alene.
At være teenager
Især i teenageårene, hvor man skal til at finde ud af, hvem man er, hvad man står for, hvad man har lyst til og ikke lyst til, er det rigtig svært at takle, at hele verden har en mening.
Når man er teenager, udvikler man sig helt vildt. Både følelserne, hjernen og kroppen arbejder på højtryk, fordi det i den periode, man går fra at være barn til at være voksen. Det er en lang proces, men det er ikke skrækkeligt hele tiden. Bare rolig!
Mange kommer igennem mange forskellige stadier og stilarter i løbet af teenageårene. Og det er helt normalt, at man i en periode har lyst til at være mere drenget end piget. Det kan virke som om, at det er meget nemmere at være dreng, for så slipper man for alt det, piger bruger tid på og bekymrer sig om, og som man ikke selv kan følge med i. Men drenge er ikke problemfrie.
Drenge gennemlever de samme store forandringer, som piger gør. Og det giver også dem mange frustrationer. Drenge vil gerne se store og stærke ud, så pigerne synes, at de ser godt ud, og så de ikke bare opfattes som små børn. Og hvis man er én af de drenge, hvor stemmen bare ikke går i overgang samtidig som de andre drenge i klassen, eller man ikke begynder at vokse sig højere og stærkere på samme tid som de andre, så føler man sig også helt forkert. Drenge går også meget op i deres udseende og deres krop. Drenge kommer ofte lidt senere i puberteten i forhold til piger. Men tro mig, det er ikke meget nemmere at være dreng.
Kønsskifteoperationer
At skifte køn er ikke noget, man kan gøre, når man er barn eller teenager. Der skal man være voksen og helt færdig med at udvikle sig. Derefter er det en meget lang proces at få lov til det, fordi det skal undersøges af læger, psykologer og andre eksperter, om kroppen kan klare det, og om man følelsesmæssigt kan klare det. Det tager faktisk flere år at få lov til at skifte køn. Hvis det er tanker du bliver ved med at gå med, så vil jeg anbefale du på et tidspunkt får en snak med din læge, som vil kunne fortælle meget mere om emnet.
At acceptere sig selv
Det er ikke altid nemt at lære at acceptere sig selv, hvis man først har fået den opfattelse, at man er forkert. Men man kan få hjælp, og det vil jeg komme tilbage til lidt senere.
Det er vigtigt, at man prøver at finde ud af, hvad man godt kan lide ved sig selv, så man får fokus væk fra det, man ikke kan lide. Det handler altså om at flytte fokus fra negativt til positivt.
Du kunne fx skrive en liste over, hvad du ved, du er god til. Det kan være fag i skolen, fritidsinteresser, venskaber, hjælpsomhed, lektier, pligter, koncentration, skrive pænt, at grine, at huske, at synge, at spille fodbold, ludo... alt muligt. Og hvis nogen har givet dig ros for noget, så skriv endelig det på listen.
Sådan en liste kan måske gøre dig i bedre humør, selv når du er allermest nede. Kunne det ikke være et forsøg værd?
Når man accepterer sig selv, er det også nemmere at vise andre, at de ikke skal blande sig i, hvordan man går klædt og i det hele taget ser ud.
Det kan også være, at den oplevelse du har af, at din årgang ikke accepterer dig, mest handler om, at du føler dig anderledes, og måske derfor tænker, at så må andre da synes, at du er mærkelig. Med andre ord, det er måske slet ikke sikkert, at de tænker sådan. Men hvis du går og har det skidt og føler dig forkert, så kommer du måske - uden at ville det - til at sende det signal ud. Og så gør de andre bare det samme som dig. Mon det giver mening for dig?
At få hjælp
For at få hjælp, kan du tale med dine forældre, søskende, andre familiemedlemmer, med en lærer, med venner/veninder eller andre, du er tryg ved at tale med. Derudover kan du komme til at tale med en skolepsykolog eller en sundhedsplejerske om det. Alle skoler har en skolepsykolog og en sundhedsplejerske tilknyttet, så hvis du enten taler med dine forældre om det, eller siger til en lærer, at du har brug for at tale med nogen, så kan de hjælpe dig med at få kontakt med skolepsykologen eller sundhedsplejersken.
Du kan eventuelt også få en ven/veninde til at hjælpe dig.
Jeg synes, at det er vigtigt, at du får talt med nogen om det at være dig, så du kan få hjælp til at få det bedre. For det kan nemlig sagtens lade sig gøre.
Du kan også tage kontakt til BørneTelefonen på telefon, chat eller sms, hvor du kan få en snak med en rådgiver, der kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre. Det er gratis, og du er helt anonym.
Skoleskift
Jeg kan forstå, at du skal skifte skole, og at du skal på efterskole. Det bliver da rigtig spændende.
Du skal vide, at det godt kan være, at det er fordi, du ikke føler dig tilpas i din nuværende klasse, at du kommer til at føle dig forkert. Derfor kan det være, at det hele forandrer sig af sig selv, når du skifter skole. Men indtil da, synes jeg, at du skal få talt med nogen om det, så du snart kan få det bedre.
Stort held og lykke med det! Du skal nok klare dig igennem det her. Det er jeg sikker på!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
