Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bumser

Hej BB.

Jeg er en dreng på 14 og jeg har forholdsvis mange bumser, især i panden. Jeg ved godt at der er mange andre der også har det som mig, men ingen i min klasse har bumser! Kun 1 pige…

Og som om at bumserne ikke var nok har jeg sådan nogle sorte prikker overalt på næsen. Hvad skal jeg gøre? Gå til lægen og spørge om det er normalt? Eller ignorére det?

Hjælp mig, tak! 🙂

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 14,

Åh, hvor lyder det irriterende. Jeg kan godt forstå, at det er rigitg ærgerligt, at være den eneste i klassen, der har bumser.

Jeg ved ikke om det er en trøst, men jeg er helt sikker på, at der nok skal dukke flere op i klassen, der får problemer med bumser inden for det næste års tid. Det er nemlig, desværre, helt normalt i din alder.

I puberteten, som du er i nu, sker der en masse ting med kroppen. Noget som mange får problemer med, er urenheder i huden, som kan resultere i bumser og hudorme (de sorte prikker på næsen). Hudorme har altså intet med orme at gøre, men er slags fedt i huden (kaldes talg) som bliver sorte i toppen, når der kommer snavs på.

Jeg er ikke ekspert på området, men det kan være en god idé at holde ansigtet rent, ved at vaske det morgen og aften, evt. med en mild ansigtssæbe. Man kan også spørge i Matas eller på Apoteket og få vejledning i en god måde at rense ansigtet. Det er også en rigtig god idé at spise sundt, altså frugt og grøntsager, fremfor chips og pommes fritter.

Jeg har svært ved at vurdere hvor stort dit problem er, men som du selv foreslår, kan det være en god idé at gå til lægen. I rigtig slemme tilfælde, kan lægen have nogle idéer til, hvad der kan hjælpe dig. Måske kan du få en snak med dine forældre om det, og høre om de har nogle forslag.

Det kan sagtens være, at det hurtigt går over igen. Men det er desværre ikke helt til at vide.

Jeg håber, at du kan afhjælpe det en smule og at det hurtigt går over igen.

Med venlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat