Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bryster og menstruation

Hej,

jeg er en pige på 13 år og har ind bryster eller fået min menstruation.

Vi er 8 piger i min klasse og jeg er den eneste uden bryster og menstruation,

alle andre piger i min klasse har bh og menstruation.

Jeg er også den anden fedeste i min klasse og det har virkelig givet mig lavt selvværd ikke at være udviklet og være lidt tyk.

Jeg skriver herind fordi jeg har båret på det her i snart et årstid og synes det var på tide at få det ud. Håber i kan give mig nogle svar…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år

Der rigtig mange piger på din alder, der tænker meget over deres krop. Nogen synes, den udvikler sig alt for langsomt. Andre synes, det er så pinligt og ubehageligt, at de har fået bryster og menstruation først. Det kan altså både være svært at være den første og den sidste, der udvikler sig.

Det kan være rigtig sårbart ikke at følge, de andre pigers udvikling. Men hvis du kigger dig godt omkring i både klassen, i parallelklasserne og blandt dine andre venner, vil du sikkert se, at du ikke er den eneste, der endnu ikke har fået menstruation eller bryster. Det er nemlig helt normalt, at man ikke har fået det endnu, når man er 13 år. 

Måske kan I tale om det sammen du og dine veninder? Og har I haft besøg af sundhedsplejersken i din klasse? Ellers kan du overveje at spørge din lærer, om sundhedsplejersken kunne komme forbi og tale med jer om pubertet og kroppens udvikling. Det kan være rart at høre, at man er helt normal, og at kroppens udvikling kan ske på meget forskellige tidspunkter fra pige til pige.  

Din krop vil ændre sig rigtig meget de næste år. Du vil både vokse i højden og få mere kvindelige former. Hvis du tænker, du er for tyk så tal med sundhedsplejersken om det. Hun vil kunne fortælle dig, om du skal tabe dig. Men det er nu sjældent, at unge piger på din alder skal tabe sig. Deres kroppe har nemlig brug for sund og god mad, for at kunne udvikle sig fra barn til voksen. 

Jeg håber, du vil få mod til at snakke med dine veninder og måske også sundhedsplejersken om det. Så du ikke skal bære rundt på det alene længere. 

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat