Brev

Bryster og fugleben..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev Jeg kan godt forstå, at du har brug for at vide, om brystkassen ændrer sig til være mere flad. For jeg kan høre i dit brev, at det betyder meget for dig. Der sker jo rigtig mange ting i puberteten og kroppen ændrer sig meget, når man udvikler sig fra barn til ung. 

Du har selv bemærket, at dine bryster også vokser, og det er jo dejligt at opleve. Jeg kan godt forstå, at du lige trykker lidt ind på brystkassen, så du rigtig kan nyde dine bryster. Når brystkassen stikker ud, gør det jo at brysterne kommer til at se mindre ud - men de har jo samme str. uanset brystbenet. Så det, der vil være en hjælp, er at finde en bh, som passer lige præcis til dig. Det kan være at bh'ens skåle skal sidde lidt længere fra hinanden, eller der skal være mere push-up i bh'en for at støtte op omkring dine bryster. Det skal jo være rart at have en bh på, og derfor kan det være, at du skal ud og kigge på flere bh'er - måske kan du få din mor med ud. Det kan også være, at du kan få en bh, der er syet til dig, så du har det rart med at have bh'en på.

Når brysterne er i voksealderen, så kan de ændre sig hurtigt på måneder. Måske passer du en 70 A nu, og om 6 måneder er det måske en 75 B, du skal bruge. Om de ender med at blive lige så store, som nogen af de andre piger i klassens, er svært at sige. Jeg gætter på, at der også er forskelle på alle jer piger og størrelsen på brysterne. Nogen er hurtigt udviklet, og andre skal bruge lidt mere tid - begge dele er lige normale.

Selvom man er den første til at få bryster, så er det ikke sikkert, at man bliver ved med at have de største bryster i klassen. For at finde ud af, hvilke størrelse bryster man ender ud med, kan det måske hjælpe dig at kigge på din mor, moster, faster og bedstemødre. Størrelsen på bryster har meget at gøre med, hvordan ens forældres og kvinderne i familiens, bryster ser ud. Og alligevel kan der også være forskelle - men det kan give dig en fornemmelse for, hvad der er størst sandsynlighed for i din familie. 

Jeg er usikker på, hvad jeg skal svare omkring brystkassen - om den også ændrer sig fra at stikke ud til at være mere flad. Det bedste vil være at snakke med lægen om det - og helst en special læge, der kender til de forskellige muligheder, der er for fugle ben. Måske er der noget man kan gøre ved det, og nogen gange er det godt at gøre mens man er ung og mere blød i knoglerne og andre gange, er det bedre at være udvokset. Det kan jeg ikke svare på. Jeg håber, at du har mod på at snakke med dine forældre om det, så de kan hjælpe dig til en special læge, der kan se på det og vurdere, hvad der er bedst at gøre. 

Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til os på 116111, hvis du har lyst til at snakke mere med os.

Mange tanker til dig fra

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat