Brev

Bryster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år,

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. Først vil jeg sige til dig, at det er helt normalt at ens bryster udvikler sig i forskellige tempi. Men jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, at det kun er den ene brystvorte, hvor der er en knap, som du beskriver.

Det er tanker, som du deler med rigtigt mange andre piger, der er på vej i puberteten. Mange piger oplever det samme som dig. Når brystet begynder at vokse, kan man også opleve, at det ene bryst vokser mere end det andet. Det er helt normalt og ikke noget, vi selv kan styre. Det kan måske være en hjælp for dig at tænke på, at det andet bryst nok skal følge med, når det er klar. Det er også helt normalt at man kan føle ømhed, hvis du synes det er ubehageligt, for eksempel når I har idræt, kan det måske være en ide at gå med en sportsbh, der kan støtte brysterne?

Du har ret i, at der også følger fedtet hår og en anden kropslugt med i puberteten, som noget man også skal vænne sig til og lære at kende ved sig selv. Det er alt sammen noget, som er helt normalt. Kroppen arbejder på at gøre dig voksen, det betyder, at den udvikler sig fysisk og psykisk. Mange oplever, at det kan være lidt svært ind i mellem, fordi man skal lære sin krop at kende på ny. Ens bryster begynder at vokse, som du har oplevet, og kroppen får former.

Det kan måske være en hjælp for dit hår, hvis du kan finde en mild shampoo. De plejer at være søde til at hjælpe i Matas eller på apoteket. Jeg tænker, at det måske også kunne være rart for dig, at finde en deodorant med en lugt, som du kan lide. Det kan tit følges rart og trygt, at man ved, man har gjort noget for ikke at lugte af sved. Du kan også få deodoranter uden parfume, hvis du ikke er så vild med parfume lugten.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder en voksen klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneTelefonen  

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat