Brev

Bryster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Det er nogle gode spørgsmål, du har, og jeg ved, at mange piger går rundt med nogle af de samme tanker omkring  deres bryster. Jeg håber, mit svar hjælper dig.

Når du har set en forskel på dine bryster den seneste tid, er det garanteret fordi, de er vokset. Bryster vokser og ændrer sig nemlig hele livet igennem. Det betyder altså, at brysterne ikke stopper med at forandre sig, selvom man er kommet ud af puberteten. Ens bryster kan blive større, når man tager på og mindre, hvis man taber sig, og formen på brysterne kan også forandre sig over tid. Du er 17 år, og der er masser af mulighed for, at dine bryster stadig udvikler sig. Men det kræver nok lidt tålmodighed at vente på det, for der er desværre ikke nogle holdbare og sunde måder at hjælpe brysterne på vej på. De vokser og forandrer sig i kroppens helt eget tempo.

Det kan være rigtig svært at vænne sig til sin krop, eller til dele af sin krop, men hvis man øver sig på at fokusere på de ting, man faktisk godt kan lide eller synes er ok, kan man gradvist få det lidt bedre med sin krop. Til sidst begynder man måske endda at holde af den - med alle de unikke og særlige kendetegn, den har.

Der er mange, der er kede af dele ved deres krop, og du er absolut ikke den eneste, der gerne vil have større bryster - måske hjælper det også lidt at tænke på, at der er andre, der har det som en selv? Det kan være, at du har lyst til at snakke med en veninde om det? Nogle veninder kan være ret gode til at få en til at se sig selv i et andet lys. Måske kan du også hjælpe veninden med at se mere positivt på noget, hun ikke er så glad for? Det kan være rart at dele tanker på den måde, og selvom du måske selv ønsker dig nogle andre bryster lige nu, er der helt sikkert mange, der synes, at den form for bryster, du har, er den fineste.

Måske har du lagt mærke til din mors bryststørrelse eller andre kvinder i din familie? Ofte kommer ens bryster nemlig til at ligne de andre kvinders i ens familie. Måske har du mod på at snakke lidt med din mor om, hvordan hun har haft det med sine bryster - om hun nogensinde har ønsket dem anderledes, og hvordan hun så har det med brysterne i dag?

Ellers håber jeg, at du kan finde lidt tålmodighed - det fortjener du og din krop.

De aller bedste hilsner
BørneTelefonen
 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat