Kære pige på 12 år.
Tusinde tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver herind.
Jeg er det flot, at du har styr på det her med menstruation og at du derfor tænker, at det brune udflåd kunne være det. Det er nemlig rigtigt, at menstruationen ikke altid er rødt blod, når det starter. Men godt kan virke, som brun udflåd i starten. Men det som bekymre mig, er det at det lugter. Derfor tror jeg, at det kunne være rigtig godt at tage til lægen, og være sikker på, at alt er, som det skal være. Det kan også være, at det lugter lidt anderledes, fordi det er en slags menstruation, og ikke kun almindeligt udflåd. Hvad tænker du mon om det?
Du skriver, at du ikke har lyst til at fortælle det til dine forældre. Der er rigtig mange, som synes at det er rigtig svært, at dele sådan noget med sine forældre. Men jeg tror, at dine forældre godt ved, at du får menstruation på et tidspunkt - ligesom din mor også fik sin første menstruation, da hun var på din alder. Derfor vil det jo være rart, at dele det med dem.
Måske kan du begynde med din mor? Måske kan du sige til hende, at du gerne vil snakke med hende om nogle pigeting, eller måske at det handler om menstruation. Hvis det for svært at sige det til hende direkte, så kan det måske være nemmere at skrive det i en sms eller et brev. Her kan du også skrive, at du synes det er lidt svært at sige til hende og tale om. Kunne det være en mulighed?
Menstruationer kræver, at man skal bruge bind og en skraldespand på toilettet. Derfor tænker jeg, at det vil være godt, hvis du kan få det sagt hurtigst muligt. Så kan din mor eller far, hjælpe med at købe bind og tale mere med dig, når du er klar til det.
Det gode ved at tage det op selv, det er, at man kan være med til at bestemme, hvordan man skal tale om det. Man kan for eksempel starte med at fortælle, at man synes, at det er svært og at de ikke må stille spørgsmål, men kun svare på dine spørgsmål. Kunne det være en mulighed?
På den måde får dine forældre også mulighed for, at kunne hjælpe dig og passe på dig. Men der er også bare i nogle få tilfælde, hvor man ikke kan holde det ud og så skal man selvfølgelig gøre noget andet.
En anden mulighed er derfor at bruge din sundhedsplejerske. Det er hende eller ham, som til for at blive målt og vejet på skolen, og tale med om udvikling. Det kan også være, at det er hende, som har fortalt dig om menstruation. Hun har måske et kontor på din skole, hvor man kan møde hende i et bestemt tidsrum. Ved du hvem det er? Eller kunne du spørge på kontoret efter hende lokale og mødetid?
Her var nogle ideer til hvad du kan gøre. Håber at du har kunnet bruge dem. Hvis du gerne vil have flere muligheder eller stille andre spørgsmål, kan du ringe eller sms’e til BørneTelefonen på telefonnummer 116111 eller chatte med en rådgiver på BørneChatten.
De bedste hilsener
BørneTelefonen