Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Brun udfåldt?!

Hej Børnetelefon

Jeg er en pige der lige er fyldt 16 år. og I dag opdagede jeg at mit udflåd var brunligt, og jeg er rimelig sikker, på sådan noget plejer at være hvidt.
Det er omkring en uge siden, min menstruation stoppede, så det har vel ikke noget med den at gøre.
Så jeg har læst lidt om det på internettet, men der står at det kan være et tegn på at være gravid, men det kan ikke passe, fordi jeg har aldrig haft sex.
Så står der noget om noget kræft i livmoren, men jeg er jo blevet vaccineret som 12-årig og 12-et-halt-årig mod livmoderhalskræft, ikke? så det kan vel heller ikke være det? -forhåbentligt…

Jeg er bange, for det er noget farligt, men jeg syntes det er pineligt at skulle tale med mine forældre om det. Jeg syntes også det er rimeligt privat og vil helt gerne udelukke mine forældre fra det. Skal jeg kontakte læge? og kan man det, uden ens forældre finder ud af det? Hvordan undersøger ens læge enligt en, er det blodprøve?
Eller måske er det bedst at jeg venter lidt og ser om det går væk? Er der noget man kan gøre? Er det slemt, eller overdriver jeg?

Håber i kan hjælpe

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år.

Tak for dit brev her til BørneTelefonen. Det er dejligt at du føler dig fortrolig ved at dele dine tanker med os, når du syntes at det er for privat til at dele med dine forældre.

Jeg kan sagtens forstå, at du bliver bange for, hvorfor det mon kan være at du pludseligt oplever at have brunt udflåd. Men jeg vil gerne forsøge at berolige dig, og fortælle dig, at det er helt normalt at opleve, at have enten brunt udflåd eller uregelmæssig menstruation.

Langt de fleste unge piger kommer til at opleve at deres menstruation og udflåd varierer. Det er du altså langt fra alene om at opleve. Faktisk kan selv voksne kvinder opleve de forhold som du beskriver.

Jeg kan forestille mig at det du oplever, er en lille uregelmæssig pletblødning. Og at det derfor ikke er noget, du behøver at bekymre dig om. Du har nemlig helt ret i, at du ikke kan være gravid, når du aldrig har haft sex. Og det er meget usandsynligt at det kan være livmoderhalskræft. Både fordi du er vaccineret. Og fordi du er så ung.

Hvis du alligevel går rundt og er bekymret, kan det dog være en god idé at tale med nogen, du føler dig tryg ved. Sådan at du kan være helt sikker på, at alt er i orden.

Du spørger til, om dine forældre finder ud af det, hvis du kontakter din læge. Som udgangspunkt har din læge ret til at videregive informationer til dine forældre. Men jeg kan ikke forestille mig, at det vil være aktuelt i din situation, at din læge vil informere dine forældre om din menstruation/udflåd.

Hos langt de fleste læger er det muligt at ringe ind med sine bekymringer i et vis tidsrum på dagen. Måske du kan undersøge om det er en mulighed hos din egen læge, så du kan ringe forinden og forhøre dig ad hos din læge, om det er noget der kan blive mellem jer. Nogle læger har også en digital adgang, så man også kan skrive til sin læge. Gad vide, om det også gælder for din læge? Det kan du undersøge på din læges hjemmeside.

Grunden til, at jeg foreslår dig at kontakte din læge er fordi jeg desværre ikke kan fortælle dig, hvordan din læge vil undersøge dig. Du spørger om det er en ved hjælp af en blodprøve, og her vil det være en rigtig god idé at spørge din læge.

Jeg kan sagtens forstå, at du finder det her intime “emne” meget privat at snakke om. Derfor kan jeg også godt følge dig i, at du gerne vil undlade at inddrage dine forældre i dine bekymringer. Alligevel vil jeg gerne fortælle dig, at menstruation og udflåd heldigvis er helt naturligt, og at alle mødre har/har haft menstruation. Derfor er der stor sandsynlighed for, at din mor også ved, hvilke bekymringer og tanker man kan gøre sig omkring det.

Måske den tanke kan give dig lyst til at dele dine tanker med din mor?

Jeg håber, du kan bruge mit svar ellers er du velkommen på 116111. Her kan du både chatte eller ringe helt anonymt. Vi vil altid gerne hjælpe dig.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat