Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bøjle?

Hej bb,

jeg vidste ikke hvilket emne dette var under, men jeg prøver alligevel.

Jeg er en pige på 12,4 år. Jeg hader mine tænder! Én af dem er højere oppe end de andre, og de er ikke spor lige.

Min tandlæge og forældre siger at jeg ikke skal have bøjle, men det vil jeg rigtig gerne!

Jeg smiler næsten aldrig med tænderne, fordi at jeg ikke kan lide den måde mine tænder ser ud. Jeg har sagt at jeg rigtig gerne vil have bøjle og hvorfor, men de siger nej.

Jeg ved godt at det vil komme til at gøre ondt og alt det der. Men jeg vil rigtig gerne have flotte lige tænder til når jeg bliver ældre.

Hvad skal jeg gøre/sige??

Kh pigen der hader sine tænder. <3

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Godt du skriver herind, selvom du ikke vidste, hvilket emne du skulle vælge. Jeg kan godt forstå, at du er irriteret over, at du ikke må få bøjle, når nu du så gerne vil. Men jeg tror desværre, du er nødt til at indstille dig på, at du ikke skal have rettet tænderne. For der er nok en rigtig god grund til, at tandlægen ikke vil give dig lov.

Når tandlægen fraråder en bøjle, kan det fx være fordi, dine tænder stadig udvikler sig. Og før de selv er kommet på plads, vil tandlægen ikke ændre på dem. For hvad nu hvis det slet ikke er nødvendig?

Det kan også være, at tandlægen kan se, at det vil være et meget stort projekt at rette tænderne. Og at det vil kræve mange tandlægebesøg – og en hel masse ubehag for dig.

Eller måske kan det slet ikke lade sig gøre at få tænderne til at se ud, som du vil med en bøjle.

Måske vil det hjælpe dig at få forklaringen på, hvorfor du ikke må få bøjle? Så kan det måske ende med, at du endda kommer til at glæde dig over ikke at skulle have bøjle på i flere år, få trukket tænder ud og være bange for at få huller bag bøjlen. 
Vil du derfor kunne tale med dine forældre eller tandlægen igen? Så du forstår, hvorfor du ikke må få bøjlen?

Det er helt naturligt i din alder at blive ramt af utilfredshed over noget ved sit udseende. Men der er sikkert også noget, du er rigtig tilfreds med? Måske kan du øve dig i at fokusere på netop det i stedet? 

Jeg er klar over, at det muligvis ikke var det svar, du ønskede dig... Men jeg håber, du kan få øjnene op for, at selvom man har skæve tænder, korte ben eller noget helt tredje, at så er du perfekt, som du er. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat