Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bh og mascara.

Hej.

Jeg er en tretten årig pige. Her fornylig var jeg i byen med en af mine veninder og mens vi ventede på noget mad prøvede vi en masse bh’er bare for sjov. Til hverdag bruger jeg ikke bh, men har tænkt meget over det da jeg begynder at synes at ‘børnebher’ og sportsbher føles lidt forkert og børnebher for små. Ikke meget, bare lidt. Men den bh jeg prøvede kunne jeg godt passe og ja, den støttede bare rigtig godt eller hvad man siger.

Men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal spørge min mor om jeg må bruge det. Jeg er meget genert agtig og har rigtig svært ved bare at snakke om sådan noget ligeud. Jeg har det på samme måde med at bruge mascara.. Jeg aner bare ikke hvordan jeg spørger om noget af det.

Mine veninder begynder også på begge dele nu her. Jeg skal konfirmeres i år og skal snart på ferie og vil rigtig gerne starte når jeg kommer hjem fra den ferie. Så jeg har virkelig brug for hjælp..

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg tror, der er mange, der kan genkende den generthed, du kan mærke over, at din krop udvikler sig. På den ene side er det spændende med alt det nye, og på den anden side er det svært at acceptere, fordi det tit sker så hurtigt.

Men jeg er sikker på, at din mor også har lagt mærke til, at dine bryster udvikler sig, selv om I ikke har talt om det. Så jeg tror, at hvis du tør komme frem med dine ønsker om en BH og mascara, så vil det slet ikke komme bag på hende. Måske vil hun oven i købet glæde sig over, at du vil snakke med hende om det. Og måske går hun allerede og tænker på, hvordan du har det med at være i puberteten?

Det er en fin plan du har for, hvornår du gerne vil købe en BH og mascara. Når man som du er genert, kan det være en god idé at aftale med sig selv, hvornår man vil prøve at vinde over genertheden. Derfor skulle du måske aftale med dig selv, at du vil benytte jeres ferie til at få snakket med din mor? På ferien har I mere tid sammen end normalt, så du kan sikkert finde et godt tidspunkt, hvor du og hun er sammen.

Hvis du har svært ved at snakke om dig selv, kunne du måske starte med at spørge din mor om, hvordan hun havde det i din alder? Og på den måde kan I komme videre til at snakke om dig og dine tanker og ønsker.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat