Brev

Anoreksi

Hej BørneTelefonen.
Jeg er en pige på 14 år, som har anoreksi. Jeg blev indlagt i sidste måned, i 5 dage. Bagefter det kom jeg i behandling hos Bispebjerg hospital, hvilket jeg stadig er. Jeg har været igennem det rene helvede, og gennemgår det stadig.

Jeg vejede 47 kg, da jeg blev indlagt, hvilket lyder som en helt normal vægt. Jeg følte mig også meget normal, faktisk følte jeg mig endda smuk, men dog var der fysiske tegn på at min krop ikke kunne tåle vægten. Jeg havde blå negle, blå læber, jeg frøs hele tiden, jeg fik sort i øjnene da jeg rejste mig op, jeg mistede min menstruation (har stadig ikke fået menstruation) og mm.

Jeg skriver herinde da jeg har brug for at sige det ud og har brug for et svar og mening.
Jeg er 165,5 cm høj og skal veje 60 kg. Er det rimeligt? Jeg får det simpelthen dårligt bare ved at tænke på at jeg skal veje det! Jeg har aldrig nogensinde vejet 60 kg før! Og det er rigtig meget!!!! Jeg panikker helt. Min kusine der er 22 år vejer 53 kg, og jeg er kun 14 år og skal veje 60 kg. Jeg ved ikke hvad jeg vejer nu, da jeg bliver blindvejet. Jeg bad om ikke at få min vægt at vide, da jeg ikke ved hvad jeg kommer til at gøre ved mig selv. De fleste piger fra min klasse vejer 40-50 kg. Jeg synes det er helt unfair, at jeg skal veje 10-20 kg mere end pigerne fra min klasse.

Og jeg var simpelthen træt af at blive set som den store/tykke pige. Derfor startede jeg at sulte mig selv, og så kom anoreksien frem i mig. Som sagt er jeg i behandling, så jeg får professionel hjælp. Det jeg får at vide er at alle kroppe er forskellige, men det hjælper bare ikke.

Igen jeg synes det er helt unfair at jeg kan blive tynd (tyndere)
Mvh en pige, der har brug for at komme ud med det 🙂

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Hvor er det bare dejligt at du har lyst til at skrive herind og dele dine tanker. Det er tit rigtig hårdt at være i behandling for en spiseforstyrrelse, fordi man kæmper både med sine tanker og sin krop. Jeg forstår godt, at du føler, at det hele er rigtig hårdt lige nu.

Først og fremmest er det virkelig godt at høre, at du selv kan mærke på din krop, at den ikke har det godt ved at blive sultet og være på så lav en vægt. Det er nemlig enormt vigtigt at lære sin krops signaler at kende, og mærke efter, hvornår den siger “stop”.

Det er positivt, at du allerede får professionel hjælp til at få det bedre. Men jeg forstår godt, at det er hårdt at du skal tage en del på i vægt, og det er jo netop dét, som kan gøre behandling til at være en kamp.

Rigtigt mange unge piger er optagede af at sammenligne sin vægt og sit udseende med andre piger. Men som du før har fået fortalt, så er kroppe meget forskellige, og en vægt på 60 kilo kan se forskellig ud på forskellige piger.

Men i virkeligheden handler det måske mere om, at man har en sund og “glad” krop, som ikke sulter, end hvad man egentlig vejer?

Det er din behandlende læge, som bedst kan fortælle dig hvad en sund krop vil være for dig. Nu er det svært at vide, hvordan din behandling præcist foregår. Men kunne det måske være en løsning at tale med lægen om at tage processen i lidt mindre skridt?

Altså hvor at fokus ikke er at få dig op på præcis 60 kilo hurtigst muligt i første omgang. Men at I sammen kan sætte et lidt mindre del-mål, så du også stille og roligt kan blive mere fortrolig med at tage på i vægt. Jeg ved ikke, om det kan være en mulighed, men måske det kunne være et forsøg værd at tale med din læge om det?

Det er super sejt, at du selv har bedt om at blive blindvejet. Mange mennesker både med og uden spiseforstyrrelse har det bedst med slet ikke at vide hvad de vejer, og det er en rigtig fin strategi at holde fast i. Det viser altså også en stor styrke hos dig, som nok skal få dig langt!

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg på, om du mon snakker med nogen om hvordan du har det – måske med dine forældre?

Det kan i hvert fald føles rigtig rart for mange unge at få “lettet tankerne” et sted, hvor det ikke kun handler om behandling, men hvor er plads til alverdens tanker.

Har du mon hørt om Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade? De tilbyder gratis og anonym rådgivning både telefonisk, skriftligt og ved at møde op og få samtaleforløb. De ved rigtigt meget om hvilke tanker og følelser man har, når man er i behandling for en spiseforstyrrelse, og de er søde at snakke med. Du kan finde dem her: https://lmsos.dk/

Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111. Vi vil meget gerne lytte og komme med gode råd.

Når jeg læser dit brev, så bliver det tydeligt, at du er en super sej pige med stor vilje, som kæmper for at få det bedre – også selvom det er svært og sommetider kan føles uretfærdigt. Jeg håber, at du kan bruge den styrke i resten af din behandling og bagefter.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Ubehaligt

Jeg hader nogen af min kropsdel.

Flere breve om Kroppen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Læs mere her

Kender du privatsnak.dk?

På privatsnak.dk kan du se film og læse om:

Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
Hvad gør man, hvis man får bumser?
Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
Hvornår har man sex første gang?
Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Tjek det ud