Brev

Anderledes…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Du er slet ikke alene med dine spørgsmål og tanker om veninder og udvikling.Og det er overhovedet ikke dumme spørgsmål eller problemer. Jeg er helt sikker på, at der er mange andre, der læser dit brev, kan genkende sig selv i det. Derfor er det også godt, du skriver. Så er det ikke kun dig, der kan få svar, men også mange andre.

Når man kommer i puberteten, begynder ens krop at udvikle sig. Piger begynder f.eks. at få bryster, og man får hår på steder, man ellers ikke har haft hår – f.eks. under armene. Man begynder også at tænke og føle lidt anerledes. Pludselig bliver man meget mere opmærksom på sin egen krop og på, hvordan man ser ud. Man begynder måske også at tænke mere over, om der er nogen, man ville kunne blive lidt forelsket i.

Alle de ting sker ikke fra den ene dag til den anden. Det sker stille og roligt. Det er derfor slet ikke mærkeligt, at dit ene bryst vokser lidt hurtigere end det andet. Det sker tit, når brysterne starter med at vokse. Det andet bryst begynder garanteret at vokse snart. 

Mange har det sådan, når de kommer i puberteten, at de helst gerne vil ligne de andre – være lige så udviklet som dem. Det er bare meget forskelligt, hvornår, hvor hurtigt og hvordan kroppen udvikler sig fra ung til ung. Selvom det kan være svært, er det rigtig godt, hvis man kan have lidt tålmodighed med sig selv og sin krop. Hvis du kigger på de andre piger i din skole, vil du helt sikkert se, at de også ser forskellige ud: Nogle har større bryster end andre, nogle er tykke, nogle er tynde, nogle er høje, nogle er lave. Det kan hjælpe at huske på, at andre jo faktisk også har forskellige kroppe. Din krop er lige som den skal være!

Jeg kan godt forstå, det føles ubehageligt at have din veninde på nakken på den måde. Har du sagt til hende, at du føler, at hun nogle gange bliver sur over dét, du gør? Måske er hun ikke helt klar over, at hun reagerer sådan, og at det gør dig ked af det? Nogle gange kan man godt komme til at virke sur eller sige, at man synes, noget er en rigtig dårlig idé, fordi man ikke synes, man selv kan gøre det.

Hvis din veninde f.eks. ikke synes, at mavebluser klæder hende, kan det være, at hun bliver lidt misundelig, når du har mavebluse på? Det er ikke sikkert, at du skal spørge hende direkte om det, men det er en god idé at fortælle, at man bliver lidt ked af den måde, hun reagerer på. Måske har du lyst til at fortælle hende, at mavebluser får dig til at føle dig rigtig godt tilpas – og at du ellers ikke altid føler dig godt tilpas, fordi du så gerne vil være lige så udviklet, som hun f.eks. er. Så kan det være, at hun kan se, at I begge to har noget, som den anden gerne ville have, og så er der ikke så stor grund til at være misundelig på hinanden.

Hvis du har lyst til at snakke mere om kroppens udvikling, udseende, tanker og føleler og din veninde, er du meget velkommen til at SMS’e eller ringe til BørneTelefonen helt gratis på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat