Brev

Vil indlægges, men hvordan?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på 13 år

Tak for dit brev. Når jeg læser, hvordan du har det, så tænker jeg sådan på, om du mon har fortalt din psykolog og/eller dine forældre om de tanker, som du beskriver i brevet? Hvis ikke, kunne det så være en mulighed, at du måske viser dem dit brev og mit svar? Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at du har brug for lidt mere hjælp end det, du får nu. Om det er en indlæggelse eller noget andet, kan jeg ikke vudere, men jeg ved, at du har brug for mere hjælp. Derfor synes jeg, du skal overveje at vise dem dit brev.. Måske ved de slet ikke, hvordan du rigtig går og har det?! Ved de ikke det, kan de ikke hjælpe dig med at få det bedre.

I brevet stiller du nogle forskellige spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på.

Hvis du er bekymret for dig selv, er det vigtigt, at du beder om mere hjælp end det, du får nu. Det kan du gøre ved at fortælle dine forældre, din psykolog eller måske en helt tredje, hvordan du har det. Når man skal indlægges, er det en læge, der skal vurdere, om det er det, der vil hjælpe. Måske er det det, der hjælper dig bedst eller måske er det noget andet, du har mere brug for. Men nu hvor du er bekymret for dig selv, er det vigtigt, at du lytter til din bekymring og får mere hjælp nu.

Hvis en læge vurderer, at du skal indlægges, kan du godt blive det, selvom dine forældre ikke mener, det er det rigtige. Men de fleste forældre vil lytte til lægerne, hvis de vurderer, at en indlæggelse er det rigtige. Det er det, man vil kalde en frivillig indlæggelse. Sker der derimod det, at ens forældre er imod en indlæggelse, så kan man alligevel blive indlagt. Det hedder så en tvangsindlæggelse. Husk, at du, hvis du har akut brug for hjælp og er bange for, at du skader sig selv, altid kan ringe til akuttelefonen - og hvis du er i akut fare, skal du altid ringe til 112. Husk det. 

At komme i plejefamilie er ikke bare noget, man kommer. Det er i sidste ende kommunen, der skal vurdere, om det er det, der skal til - og før man når dertil, vil man ofte ha fået anden hjælp. Hvis du er bekymret, kan du kontakte din kommune og fortælle, hvordan du har det, så kan de vurdere, om de skal sætte en undersøgelse i gang for at se, hvordan man kan hjælpe dig med at få det bedre derhjemme. Hvis du søger efter din kommune, kan du finde flere kontaktinformationer. Du kan altid starte med at ringe anonymt. 

Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111, hvis du har lyst til en snak. Du kan også kontakte Psykiatrifonden anonymt på www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx.Her kan du måske blive lidt klogere på, hvordan du bedst får den hjælp, som du fortjener - og har brug for.    

De varmeste hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

LMS – Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade

Gratis, anonym rådgivning om spiseforstyrrelser og selvskade. LMS tilbyder også støttegrupper, foredrag og andre aktiviteter.

Læs mere

Psykiatrifonden

Du kan ringe, chatte eller skrive til brevkassen, og du kan finde gode råd og værktøjer til at få det bedre.

Læs mere

Gratis psykologhjælp – oversigt

Tilbyder din kommune gratis psykologhjælp til unge? Tjek her:

Læs mere