Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev, hvor du så fint fortæller om din forvirring omkring din seksualitet og problem med at de andre piger i klassen driller. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være forvirrende at gå med sådan nogle tanker selv, og gøre dig ked af det. Hvor er det godt at du rækker ud efter hjælp her hos BørneTelefonen, og jeg vil gøre hvad jeg kan, for at give dig nogle råd og vejledning, som måske kan give dig lidt ro i din forvirring.
Du fortæller at du har en rigtig god veninde, som måske er til piger, og at i var kærester i en dag. Så slog i op, fordi det ikke føltes rigtigt for dig, og fordi at andre piger begyndte at tale bag din ryg. Det føltes ikke rart for dig, hvilket jeg sagtens kan forstå, og det var også en af grundene til at du slog op, selvom du godt kan lide hende.
Jeg kan godt forstå at det forvirrer dig, at man kan blive forelsket i en af samme køn, selvom man også godt kan lide det modsatte køn (drenge). Og at du derfor spekulerer på om du mon er homoseksuel. Jeg kan fortælle dig, at vi får mange breve, fra andre børn, som har oplevet det samme, og er blevet lige så overrasket og forvirret som dig. Grunden til at jeg fortæller dig det, er fordi, at du ikke skal føle at du er unormal, og at der er noget galt med dig, for det er der ikke.
Det er sådan, at den som man bliver forelsket i, og om man ser sig selv som homoseksuel/lesbisk, ikke altid er det samme. Man kan sagtens nogle gange kunne lide piger, og nogle gange kunne lide drenge, og nogle gange begge dele på samme tid. Man kalder det at seksualitet er flydende, fordi det kan flyde lidt i mellem piger og drenge i perioder. Det kan også godt ændre sig over tid. Både hos børn/unge og hos voksne. Der findes for eksempel voksne kvinder, som har været sammen med en mand i mange år, men så finder ud af, at de nu bedre kan lide kvinder. Eller måske kan de lide en bestemt kvinde, men hvis de ikke var sammen med lige hende, ville de kun kunne lide mænd.
Nogle gange kan man også have kæreste-tanker om nogen, fordi at man synes de er spændende og seje. Måske er der noget ved dem, som man ville ønske at man selv havde. Så kan man godt blive lidt forelsket i dem, men måske ikke have lyst til at være kærester. Man kan måske blive forvirret i sine følelser, fordi man kommer til at blande det at se op til nogen, og forelskelse sammen.
Som du kan høre, er seksualitet en svær ting at komme i en kasse, hvor man kan sige at man kun er til piger eller drenge. Men det behøver du heller ikke. Og slet ikke endnu.
Det vigtigste er at være nysgerrig på sig selv, og prøve nogle ting af. For mig lyder det også som om, at det lige præcis er det du er i gang med. Det er rigtig godt og rigtig sundt. Det vil hjælpe dig til at kunne føle hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til.
Jeg kan også se at du er 12 år. Du er derfor lige i starten af puberteten. Når man er lige i starten af puberteten, så er man også lige i starten af, at finde ud af hvem man er, og hvad man kan lide. Du har ikke nået at prøve alle din følelser af i virkeligheden, og derfor er det også helt almindeligt at du er i tvivl om dine følelser. Kan du fx. bedst lide at kysse med drenge, eller kysse med piger? Bliver du måske forelsket i piger, men har ikke lyst til at være kæreste med dem, eller kysse med dem?
Du nævner at du godt kunne tænke dig at være kæreste med en dreng. Det synes jeg da at du udforske noget mere, og se hvordan det føles. Og der er heller ikke noget galt i, at i er alene sammen. Jeg tænker at det er godt fornemmet af dig, at du har brug for ro, og være alene med drengen, så du mærke efter i dig selv, hvad du har lyst til. Det lyder faktisk rigtig fornuftigt.
Tvivlen er helt almindelig, og den skal du ikke være nervøs for. Svarene skal nok komme. Og du behøver ikke at beslutte dig for noget. Det er faktisk de færreste i din alder som kan det.
Du er ikke den eneste i din alder, som først er ved at finde ud af hvad de seksuelt er til. Og derfor tænker jeg også at din åbenhed om dine forelskelser i piger og drenge, kan virke provokerende på andre, på din alder. Netop fordi at de heller ikke ved hvad de er, og måske heller ikke har lyst til at blive opfattet som “unormale”. Måske netop fordi de ikke helt har fundet ud af hvad deres “normale og unormale er”. Derfor er det lettere for nogle piger at drille og gøre dig til den “mærkelige”, fordi så er de det ikke selv. Men du skal bare vide, at det ikke er dig der er noget galt med, og det er ikke i orden, at pigerne driller, taler bag din ryg, og ikke vil gå i bad sammen med dig.
Jeg tænker derfor på, om der mon er en klasselærer, eller en anden lærer/pædagog som du kan snakke med, og fortælle om hvad der er sket i mellem dig og pigerne? Det er rigtig vigtigt at du får fortalt en voksen om drillerierne, så du ikke står alene i at skulle klare det. Det er slet ikke dit ansvar! Det bedste ville derfor være, at du kan give det ansvar videre til de rigtige, nemlig de voksne, så du kan koncentrere dig om at være dig, og lære alt det om dig selv, som du har lyst til at lære, uden at du skal føle dig presset til at finde den “rigtige” løsning. For eksempel, om du bedre kan lide drenge end piger, eller piger end drenge. Er der mon en lærer du kan snakke med, hvor i sammen kan beslutte hvordan de bedst hjælper dig med at være i pigegruppen i din klasse?
Du siger at du har snakket med nogle andre veninder, som støtter dig. Hvor er det bare sejt og modigt, at du har snakket med dem. Selv når du har oplevet, at ikke alle tager lige godt imod det du fortæller. Det kræver mod at gøre det igen, og det må man sige at du har! Der er mange som havde valgt at lade være. Så sejt at du gør det! For det er nemlig vigtigt at snakke med andre.
Nogle gange, når man får sagt sine tanker højt, så kan man også bedre selv høre, hvad der lyder rigtigt for én selv, uden at man bliver så farvet af andre. Tanker er nemlig i sig selv ret flyvske. De kan være mange og bevæge sig mange steder hen. Men når man får sagt dem højt, så kan man bedre lande dem på en bestemt farve, og derefter en anden farve, indtil man har været hele vejen rundt, og derfor selv kan se “regnbuen”, og beslutte hvad man synes, fordi man kan se det for sig. Jeg synes derfor at det lyder så godt, at du snakker med dine veninder.
Selvom det er godt at snakke med andre, kan det nogle gange også være en god idé, at sortere i, hvem man fortæller følsomme ting til. Nogle gange kan man have så mange tanker i sit hoved, lidt ligesom lava i en vulkan. Og det øjeblik at man får muligheden for at fortælle nogen om det, så eksploderer tankerne, og bliver til et vulkanudbrud, som lander helt tilfældige steder. Det kan ske. Men det kan også gøre en ret sårbar, fordi man har sagt nogle ting til personer, som måske ikke passer så godt på det man har sagt. Derfor tænker jeg på, at det måske ville være en god idé at snakke om seksualitet med dem, som vil støtte dig og passe godt på det du siger. Fx. de veninder du nævner, og en lærer/pædagog?
Hvis du gerne vil have helt ro til dine egne tanker, kan det også være en god idé at skrive dagbog. Nogle gør det hver dag, andre 1 gang om ugen, andre 1 gang om måneden. Det bestemmer man helt selv. Man kan gøre det på et stykke papir/bog, eller på sin telefon. Det at skrive sine tanker ned, gør også at man både kommer af med dem, men også at man kan vende dem, tygge lidt på dem, lægge dem væk og se på dem igen, uden at blive forstyrret. Jeg ved at mange andre børn og unge føler at det kan være en lettelse.
En anden måde at prøve tanker og følelser af, uden at blive forstyrret af andre, er ved at onanere. De fleste drenge og piger onanerer. Onani er en sund måde at lære sin krop og seksualitet at kende på. Når man onanerer, finder man nemlig ud af, hvad man synes er rart – og ikke rart. Ofte fantaserer man også samtidig med at man onanerer. Fantasier er indre billeder i hovedet af, hvad man godt kunne have lyst til og med hvem i seksuelle situationer. Derfor kan onani også være en måde, at finde ud af med sig selv, hvem man er. Hvis du vil, kan du kan læse lidt mere om onani her.
Hvis du gerne vil læse lidt mere om seksualitet, og den forvirring det også kan give, har sex og sexfund en god artikel om homoseksualitet her.
Til aller sidst, vil jeg bare sige til dig, at jeg synes du er så sej, at du har skrevet herind, og fortalt om dine tanker, når nu du netop føler dig så forvirret. Og så synes jeg du skal vide, at der ikke er noget ualmindeligt i din tvivl, og at du er lige der hvor du skal være.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med din videre udforskning af dig selv. Og hvis du har andre spørgsmål eller du får brug for at snakke igen, så er du altid velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116111
De bedste hilsner
BørneTelefonen
