Brev

Uhm…. fuck noget pis

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Tillykke med at du har fået dig en dejlig kæreste! Jeg håber I har det rigtigt godt sammen.

Du skriver til BørneTelefonen fordi du er blevet lidt bekymret for nogle billeder og nogle “historier” du har sendt til drenge over nettet, inden du mødte din kæreste.

Du skriver, at du var “drenge glad”, og havde kontakt med drenge på nettet uden at møde dem i virkeligheden. Du beskriver at være faldet i søvn uden tøj på for tændt cam med den ene, og så har du sendt nudes til den anden, som du ikke ved, om han stadig har.

Jeg kan godt forstå at du synes det er træls at drenge du ikke kender mere, måske har billeder af dig uden tøj på. Nu er du blevet ældre og mere erfaren, og ser at det nok ikke var en god ide at blive lokket til at tage tøjet af eller sende nudes i så ung en alder.

Jeg skal understrege, at det ikke er forbudt eller forkert at udveksle billeder. Men man skal holde dem for sig selv og ikke vise eller dele dem med nogen uden at få lov, og det man skal være bevidst om er, at man jo aldrig kan være helt sikker på, at de slettes helt – selvom man beder om det. Det er den risiko der ligger i det.

Heldigvis virker det ikke som om du har haft problemer med at billederne er kommet videre fra nogen af drengene? Så det er mere frygten for, om de en dag gør, eller du bliver konfronteret med løgne fra fortiden. Er det rigtigt forstået?

Måske har de selv slettet dem igen? Det er svært at vide, især når du ikke kan få kontakt med dem igen.

Jeg synes faktisk du skal gøre som du selv skriver: vær ligeglad! Du er blevet en erfaring rigere og ved nu, at du skal passe på med hvilke billeder og film du sender. Em god huskeregel er: Hav aldrig ansigt og understel/intime dele med på samme billede. På den måde kan det aldrig bevises at det er dig på billedet, selvom en tidligere kæreste måske en dag bryder loven og deler billedet uden dit samtykke.

Hvis du selv kan “lægge fortiden” og bekymringerne til side, så synes jeg du skal prøve så vidt muligt at være ligeglad og nyde din nye søde kæreste. Hvis ikke du synes det er nemt, skal du tage det alvorligt, og så kan du søge hjælp forskellige steder, fx hos Red Barnet, der har lavet et skriv om det være nøgen på nettet. Læs det her.
Skulle det alligevel en dag ske, at du oplever at få et billede delt, er der også hjælp at hente via SletDet.

Jeg håber du har kunnet bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen.

Nyd din kæreste og de gode ting og oplevelser i har sammen nu, og prøv at lade de ting du gjorde for 1-2 år siden være fortid, så længe der ikke dukker noget uventet op.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat