Brev

Transkønnet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit fine brev – det er overhovedet ikke rodet det, du har skrevet. Og jeg kan sagtens forstå det.

Det lyder til, at du tumler med en masse svære ting lige nu. Og hvor er det bare ærgerligt, at du går og føler dig som et dårligt menneske. Jeg synes bestemt ikke, at du lyder som et dårligt menneske. Jeg tænker, som du også selv nævner, at du er inde i en fase, hvor du er en smule forvirret omkring, hvem du selv er. Og i din alder er det helt normalt. For når man begynder, at blive teenager, kan man godt blive usikker på, hvem man selv er. Og hvem man er, er ikke noget man bare finder ud af fra dag til dag. Det er noget der tager tid.

At du bliver inspireret af fx. youtubere er også helt naturligt. Vi bliver allesammen inspirerede af forskellige ting, hver eneste dag fra de sociale medier. Så at du til tider begynder at opføre dig ligesom dem, du ser på internettet er ikke ualmindeligt. Men det kan måske være godt for dig at tænke på, at de, der laver youtube, også spiller en rolle i deres videoer. Jeg kan forsikre dig om, at de heller ikke altid er sådan, som de udgiver sig for, at være på nettet.

Jeg synes, at det er rigtig synd, at du føler, at du bliver nødt til at lyve, så folk synes du virker spændende. For jeg er sikker på, at hvis du bare er dig selv, så ville folk stadigvæk kunne lide dig. Det er nemlig sådan, at når man lyver, så ser folk en side af dig, som ikke er den rigtige dig.

Og jeg kunne forestille mig, at det må være hårdt for dig at gå rundt at “lade som om”. Samtidig vil løgnen også krakelere på et tidspunkt. Så jeg vil råde dig til at øve dig i bare at være dig selv. For jeg sikker på, at det både ville føles meget bedre for dig – men også for andre.

Og man kan sige, at hvis folk så ikke synes du er spændende – ja så er det vel deres fejl. Dine rigtige venner, er vel dem, der kan lide dig, også når du er forvirret. Og vi kan jo ikke allesammen gå rundt og være lige spændende hele tiden. Det er der ingen mennesker, som kan.

I forhold til, hvilken stil du har og om du føler dig som en dreng eller en pige, så tænker jeg, at det ikke gør noget at være i tvivl. Man kan jo også sagtens være en drengepige. Der findes mange måder at være på. Hvordan man har lyst til at være kan også skifte. Det er der intet forkert i. Du har masser tid til, at finde ud af hvem du er – det er ikke noget du behøver at definere lige nu.

Du har fundet ud af, at du godt kan lide at have kort hår. Det er meget almindeligt, at man prøver forskellige stile af og på den måde finder ud af, hvad man godt kan lide. Nogen skifter stil ofte, fordi de godt kan variation. Det kan både være sjovt og udmattende.

Her til sidst, vil jeg gentage, at du på ingen måde er et dårlig menneske. Mange mennesker kan jo godt lide, at få opmærksomhed. Så jeg synes du skal stoppe med, at være vred på dig selv. For det er der altså ingen grund til. At du tænker over, hvad en transperson går igennem, viser netop, at du sætter dig i andre menneskers sted. Det er en rigtig god evne at have, og noget af det, som mange forbinder med at være et godt menneske.

Til gengæld tror jeg det ville være rigtig godt for dig, at tale med en voksen eller en ven om alle dine spekulationer. Kender du mon nogle som du stoler på? For så tænker jeg nemlig, at det ville godt for dig, at dele dine tanker med nogen tæt på dig. Det kunne være en veninde eller ven. Måske dine forældre eller en lærer, som du har det godt med? Når man får sagt nogle af sine tanker højt, så giver det andre mulighed for at fortælle at de fx har prøvet noget lignende. Eller at de synes det er ok at være forvirret over, hvem man gerne vil være.

Jeg håber du kunne bruge mine råd. Og hvis du har brug for det, skal du huske, at du til enhver til er velkommen til at kontakte os igen, enten på Børnetelefonen eller på Chatten.

De kærligste hilsener fra Børnetelefonen.

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat