Kære D
Tak for dit brev. Når man er transkønnet, kan man hurtigt komme til at føle sig anderledes, og at man går alene rundt med, hvordan man har det. Men selvom det måske kan føles sådan, er du bestemt ikke den eneste, der er transkønnet. Derfor er det rigtig godt, at du har haft modet til at fortælle om det til din far. Og derfor er det også godt, at du har skrevet herind. For dit brev kan måske give noget håb og mod til andre transkønnede. Så tak for det!
Du har givet nogle rigtig gode idéer til at oprette en kategori, der hedder ”Køn og identitet” og at man skal kunne vælge ”Andet”, når man skal vælge køn. Jeg synes, forslagene er rigtig gode, og giver dem videre. Tak for dem!
Som du selv skriver, er efterskole for rigtig mange en fantastisk oplevelse. Så jeg kan godt forstå, at du glæder dig. Det er tydeligt, at det er vigtigt for dig at kunne være ærlig og åben omkring, hvem du er, og hvad du føler dig som på efterskolen.
Din far mener, at det ikke er nødvendigt at springe ud. Ens kønsidentitet er privat, og hvis man har det bedst med det sådan, har man selvfølgelig ret til ikke at fortælle andre om det. Som person er du jo også meget andet end transkønnet. Du har din personlighed, interesser og følelser. Alt det, I alle sammen kommer med. Hvis du beslutter dig for ikke at fortælle det, eller modet til at fortælle det svigter, er det helt i orden. Du har stadig en masse kvaliteter, du kan vise de andre, og efterskolen kan stadig blive et fantastisk år for dig.
Hvis du beslutter dig for at springe ud på efterskolen, kommer der her nogle idéer, du kan overveje og bruge, hvis de føles rigtige for dig. Måske er det bedste tidspunkt at fortælle det på nogenlunde i starten af opholdet (efter et par dage). Måske er det bedst at starte med at fortælle det til den/dem, du deler værelse med eller den, du snakker allerbedst med. Jeg kan forestille mig, at de sikkert vil have mange spørgsmål, og måske er det en god idé, at du tager dig tid til at besvare deres spørgsmål, da de sikkert ikke kender særlig meget til den måde, du føler på. Der er også den mulighed, at du kun fortæller til de nærmeste på efterskolen, at du er transkønnet.
Måske er du nervøs for deres reaktion, når de hører, du er transkønnet? Måske kunne du starte med at fortælle det til en af lærerne på efterskolen, du føler dig tryg ved? Det kan være, at efterskolen har erfaringer med, hvordan og hvornår man bedst fortæller det til de andre på efterskolen. Og måske kan læreren oven i købet hjælpe dig med at få fortalt det?
Jeg håber, du har fået nogle idéer, så du nemmere kan træffe beslutningen, om du skal springe ud eller ej. Du skal vide at uanset om du springer ud eller ej, er det ok. Du har nemlig ligesom alle andre på efterskolen en masse gode sider af din personlighed, du kan vise frem. Jeg tror på, at efterskolen bliver et af de bedste år i dit liv. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
