Kære Du
Du har skrevet et meget klart og fint brev, hvor du meget tydeligt forklarer, at du har det svært. Og hvorfor, du har det svært. Så du behøver slet ikke beklage over fejl i brevet.
Faktisk er jeg imponeret over din måde at sætte ord på.
Når du fx skriver, Jeg har virkelig forandret mig igennem 2020-2021 jeg føler igen/ved ingen kender mig. Og det er bare så hårdt at være et sted hvor ingen sådan kender en som person, så synes jeg du, at du meget klart beskriver følelsen af ensomhed. På en måde, så jeg virkelig mærker, hvor hård den er for dig.
Din overskrift Mit liv er slukket? er virkelig også meget beskrivende. Du føler nok, at det liv, du lever nu, slet ikke lever op til de drømme, du har. Og med spørgsmålstegnet tænker jeg, at du viser, at du tvivler på, hvad du skal gøre for, at det ændrer sig.
Du er altså ret god til at sætte ord og sprogbilleder på dine følelser. Mon du egentlig selv var klar over det?
At kunne beskrive sig selv og sine følelser på så klar en måde, er en stor styrke. Og derfor vil mit svar også komme til at handle om, hvordan du kan gøre det noget mere – så du kan få det godt igen.
At føle at ingen kender en – det er hårdt. Alle har brug for at høre til. Alle har brug for at dele tanker og følelser med andre. Og alle har brug for at blive accepteret for den, de er.
Det lyder til, at du faktisk ved ret meget om dig selv. Du ved, at du gerne vil komme på gym, få venner, og gå til fest og drikke og mon også at få en fyr.
Men der er noget, som forhindrer dig i at være ærlig om det. Du savner nok venner at dele dine drømme med. Og så tror jeg, at du savner accept fra din familie til at forfølge dine drømme og behov. De ønsker nok, at du skal leve et mere traditionelt liv, hvor du skal giftes med en pige og være muslim.
Mit bedste råd til dig er derfor, at du skal opsøge nogle fællesskaber, hvor du kan få den accept, som du nu savner. Og at du taler med andre, der har været i samme situation, som du er i nu.
Der findes en forening, der hedder Sabaah. Det er en forening, der tilbyder gratis og anonym rådgivning til unge med minoritetsbaggrund, som har tanker og bekymringer omkring deres seksualitet, køn og accept fra familien.
Måske kunne det være rar for dig at vide, at du ikke er alene? Og rart at høre om andres tanker og erfaringer med seksuel orientering og kultur og religion.
Der findes også en anden forening. Den hedder Red Red rådgiver unge med etnisk minoritetsbaggrund, som oplever konflikter i deres familie. Det kan fx være konflikter om fester, venner og seksualitet.
På begge foreningers hjemmeside vil du kunne læse mere og høre om andre unges oplevelser og tanker. Og så kan du også kontakte dem for råd og snak.
BørneTelefonen har også en side, som du måske vil kunne have glæde af at kigge mere på. Det er en side om dine rettigheder og de problemer, du måske kan opleve som ung med minioritetsbaggrund.
Vi har også lavet en kortfilm, der hedder Stille-roligt, som du kan søge på på Youtube fra på mandag, hvor den bliver lanceret. Den tror jeg måske også vil kunne give dig flere ord på den situation, du kan være i. Og en at spejle sig lidt i – selvom hovedpersonen og du kæmper med lidt forskellige problematikker.
Den ensomhed du føler i skolen, efter at din veninde er stoppe, tænker jeg også, at du skal have noget hjælp til. Mon du vil have mod på at tale med en af dine lærer om, hvordan du har det?
Nogle gange kan man bare starte med at fortælle lidt om nogle af de tanker og bekymringer, man har – og så mærke, om den voksne forstår. Hvis du derfor spørger en af lærerne om en snak, så kunne du måske lægge ud med at sige, at du savner din veninde.
Hvis den voksne er god at snakke med, kunne det måske ende med, at du får fortalt mere om, hvordan du har det. Dine tanker om seksualitet og køn fx.
At have en voksen i dagligdagen på fx ens skole, som forstår, hvad man tumler med – kan være en stor hjælp og støtte.
Du spørger, om du kan have en depression. Det er kun din læge, der kan hjælpe dig med at finde det svar. Og du kan derfor også overveje at tage til lægen og tale med ham eller hende.
Din læge har ikke tavshedspligt – man hvis det kan skade dig, at dine forældre får besked om, hvordan du har det, så kan lægen vælge at lade være med at fortælle dine forældre om jeres samtale.
Du kan derfor fortælle lægen, at du ikke ønsker at dine forældre skal vide noget og forklare hvorfor.
Jeg ønsker for dig, at du får det liv, der passer til den, du er. Det lyder til, at du egentlig godt ved, hvordan det liv ser ud. Men at der er noget, der lige nu forhindrer dig i at leve det.
Derfor håber jeg, at du finder støtte og råd til, hvordan du får tage de næste skridt hen imod det liv. Og at du vil opleve accept og forståelse på din vej.
Skriv eller ring 116111 endelig til os, hvis du har brug for mere hjælp eller et øre, der lytter. Vi vil meget gerne støtte dig.
Mange tanker og kærlig hilsen til dig fra
BørneTelefonen
