Min lære

Kære 12-årige!

Jeg bliv glad for at modtage dit vigtige brev.

Som du selv skriver, så er det ikke et ‘valg’  for dig, at du er nonbinær. På samme måde som det ikke er et ‘valg’ for din lærer, at hun er kvinde.

Jeg kan fornemme, at du føler dig mødt som en person, der tænker meget på sig selv. Selvom du blot gør opmærksom på, at ikke alle føler sig som 100% dreng eller 100% pige. Og at kønsopdelt undervisning derfor kan føles som et problem.

Når man stiller spørgsmål ved kønsopdeling, kan ens lærer komme til tro, at man er ude efter opmærksomhed og gerne vil være ‘speciel’. Måske fordi læreren i mange år har tænkt ud fra to køn.

Det lyder netop som om, at din lærer ikke helt har forstået, hvad du prøver at forklare hende.

Egentlig er det godt for alle at tænke lidt over opdelingen i to køn. For opdelingen har ulemper for mange mennesker.

Man kan nemlig hurtigt komme til at føle sig ‘forkert’ og gøre det til ens ‘eget problem’, hvis man ikke passer ind i denne opdeling. Men det er ikke ens eget problem. Fællesskabet i klassen skal kunne rumme alle – derfor er det bedst at lave opdelinger, hvor alle føler, de har en plads.

Jeg kan se, at tankerne holder dig oppe om natten. Det kan jeg godt forstå. Det er ikke rart at føle sig misforstået af en ny lærer, som du skal have i lang tid. Du skal vide, at næste gang dine tanker holder dig vågne om natten, kan du ringe til os på tlf. 116 111. Vi kan nemlig tale med dig hele døgnet – for vi har fået døgnåbent.

Nu kender jeg ikke så meget til din skole og dine kammerater, måske kunne du fortælle os lidt mere, når du ringer ind? Sammen kunne vi måske finde forslag og ideer, der tager højde for netop de oplysninger, du kommer med. På den måde for du den bedste hjælp.

Uden at kende nærmere til dig og din skole, vil jeg pege på nogle muligheder:

1. Kan du foreslå dine forældre at indkalde læreren, så I sammen kan tale om kønsopdelingen i klassen? På et lille møde mellem jer, kan den ny lærer måske bedre forstå, hvilke konsekvenser kønsopdelingen kan have? Måske har læreren slet ikke tænkt dybere over konsekvenserne af opdelingen i køn, og har brug for at høre mere om, hvordan du tænker?
2. Kan du bruge elevrådet? Andre end dig har nok brug for diskutere kønsopdelingen på skolen? Skolens ledelse skal jo høre på elevrådet, så denne vej er måske en mulighed?
3. Kan du bruge en samtale med en rådgiver på din egen alder fra Elevtelefonen? Rådgiveren er jo selv elev og dermed meget tæt på hverdagen i skolen og kender sikkert en del til problemet med kønsopdeling. Måske har rådgiveren forslag, du kan gå videre med?
4. Har du brug for endnu flere forslag til, hvad du kan gøre, kan du se her: Hvad er Børn Hjælper Børn?

Dit brev må være så rart at læse for andre, der føler sig ramt af opdelingen i de to køn. Kønsopdelingen føles helt sikkert begrænsende for mange i samfundet. Derfor er det så vigtigt, at du har skrevet herind.

Kærlig hilsen BørneTelefonen