Kære 17 årige pige!
Tak for dit brev!
Jeg kan sagtens følge dig og dine tanker omkring alderen. Du er bestemt ikke alene om at have det sådan – du er bare rigtig god til at sætte ord på det du føler og mærker.
Du skriver at det skræmmer dig at du snart fylder 18 år og dermed er “voksen” og myndig. Heldigvis er det jo sådan, for de fleste, at man ikke bare fra den ene dag til den anden er voksen og skal klare alting ting selv. Man bliver jo myndig som 18 årig og har flere rettigheder, men også et større ansvar for sine handlinger, da man jo kan blive straffet, hvis man laver noget ulovligt.
Det er helt naturligt ikke at føle sig mentalt klar og parat, det kan også føles meget overvældet og skræmmende på en gang. Det er et nyt kapitel i livet.
Følelsen af ikke at være den alder man er (du skriver, at du kan glemme du faktisk er 17 år i stedet for 14 år) er også helt naturlig og jeg tænker, det er noget mange unge og voksne kender rigtig godt.
Du skriver, at du føler du bliver ved med at være dit gamle jeg, selvom du bliver ældre – er det mon rigtig forstået? Det vil du formentligt føle hele livet, da det jo er DIG og den du er. Heldigvis forbliver vi fleste jo med at være den person, vi startede med at være, dog med stille og rolig udvikling og modning, men vores gamle jeg vil altid være til stede, og er jo en vigtig del af vores identitet.
Jeg fornemmer ud fra dit brev, at du er en meget følsom og tænksom pige. Det er rigtig godt at kunne dele sine tanker med andre, måske du kunne snakke med nogle af dine veninder og høre hvordan de føler det? eller dine forældre eller en anden voksen som med ret stor sandsynlighed kender alt til denne følelse omkring alder.
Jeg håber du vil kunne føle dig mere rolig og nyde livet, som det stille og roligt udvikler sig, at du har dig selv med hele tiden, da det er vigtigt og gør dig til dig – præcis som du skal være!
Håber du kan bruge mit svar ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe og snakke med BørneTelefonen på 116111.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
