Kære pige 13 år
Hvor er det godt, at du har skrevet herind og spørger om råd til, hvordan du kan stoppe med at lyve.
Det er sejt, at du tør indrømme, at du kommer til at lyve, og at du gerne vil have hjælp til at stoppe. Det at du skriver herind, er allerede er stort skridt. Du er nemlig blevet bevidst om, at det ikke er godt at lyve, og det er første skridt.
Når man er ensom kan man få lyst til at lyve, fordi man har lyst til at gøre sig selv mere spændende, få opmærksomhed eller for at få nye venner. Det er helt normalt at få lyst til det, og det er der mange børn og unge der gør engang imellem. Du skriver, du blandt andet har løjet om at have haft mange kærester.
Men problemet er bare, som du måske selv har oplevet, at det kan være svært at stoppe igen. Ofte bliver det en ond spiral, hvor man bliver nødt til at lyve mere og mere for at dække over de første løgne. Det kan fylde en med dårlig samvittighed, og frygt for at nogen gennemskuer løgnen, og at de så bliver sure og kede af det.
Og det kan gøre at man føler sig endnu mere ensom, da man er den eneste der kender til sandheden, og ens venner kender ikke ens helt rigtige selv. Det er meget ensomt og stressende, at man kan konstant skal være bange for at nogen finder ud af, at man lyver, og de så måske bliver sure og kede af det.
Derfor kunne det måske være godt at snakke med nogen om, hvorfor du har brug for at lyve, og hvad du kan gøre for at stoppe. Du ved allerede, at det ikke er godt for dig, og du har lyst til at stoppe. Det gør det allerede nemmere at lade være. Men det kan være svært at klare alene.
Har du prøvet at snakke med dine forældre om det? Måske du kunne snakke med dem om, at du kommer til at lyve og gerne vil stoppe. Hvis du har mod på det, kan du fortælle dem, hvor ked af det og ubehageligt du får det, når du lyver. De kan måske hjælpe dig og støtte dig i at lade være med at lyve.
Du behøver ikke nødvendigvis fortælle dem om noget, du har løjet overfor dem med. Måske du bare skal starte med at sige, at du er kommet til at lyve overfor dine venner med, at du har haft kærester og ikke har en mormor. Så kan I prøve at finde frem til sammen, hvorfor du har løjet, og hvordan du kan øve dig på ikke at lyve så meget.
Det kunne måske også være en idé at øve dig i at sige sandheden overfor dine forældre. Nu ved jeg ikke, om det er slikskuffen derhjemme, du har taget slik fra? Så kan du se, hvordan det føles at indrømme, at du har løjet. Tit er man meget bange for, hvordan folk reagerer, hvis man indrømmer en løgn. De kan godt bliver sure i starten, men oftest bliver folk glade, eller lettede over at man indrømmer det, og er ærlige over for dem.
Du kunne måske også snakke med nogen af lærerne på din nye skole om det? Det kan være, de kan støtte dig i at finde på andre måder at få venner i din nye skole. Det er selvfølgelig svært for tiden pga. corona, men måske du kunne tage en snak online med en af dine lærere, eller bare når du kommer tilbage i skole.
Det er et svært skridt at tage især i starten, men det bliver nemmere hver gang. Derfor er det vigtigt, at du øver dig hver gang i at stoppe dig selv, når du får lyst til at sige en løgn eller indrømme det, hver gang du lyver. Jeg tror helt sikkert, du kan!
Jeg håber, du kunne bruge mit svar til, hvordan du kan arbejde på at stoppe med at lyve. Det er allerede et stort skridt, at du har skrevet ind til os, og at du har lysten til og bevidstheden om, at du ikke vil lyve længere.
Med støtte fra din familie, en lærer fra skolen og måske venner, tror jeg på, du kan tage kampen op mod lysten til at lyve.
Kærlige varme hilsner
Børnetelefonen
