Kære du
Du skal vide, at der er rigtigt mange, der har de samme følelser og oplevelser som du står med. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet herind. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.
Mange børn og unge skriver til os, at de frygter at venner og familie vil se anderledes på dem, hvis de ‘springer ud’. De frygter også, at de ikke kan blive accepteret som de er. Derfor forstår jeg også godt, at det er en rigtig svær oplevelse du har haft med din mor. Det lyder som om, at hun har sagt nogle ting og givet dig en følelse af ikke at være god nok som du er.
Det er en rigtig tung oplevelse. Hvor er det bare godt, at du rækker ud efter hjælp – også når du selvskader på grund af det.
Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at du har retten til at være den du er. Det vil sige, at du har ret til den kønsidentitet, som er din. Du må også tale om det og fortælle andre om det. Det er din ret!
Dernæst må jeg sige: Tillykke med at du gjorde det! Selvom det var en rigtig øv oplevelse, så var det også virkelig sejt og modigt. Måske du også kan tænke over, at det faktisk var et rigtig vigtigt skridt for dig i dit liv, da det betød, at du lyttede til dig selv og stod ved dig selv.
Jeg kan sagtens fortælle dig, at du er god som du er (og det er du!) men din handling overfor din mor, viser mig også, at du i øjeblikket måske har tænkt, at du netop er god som du er. Den følelse skal du holde fast i selvom din mor reagerede sådan. Det er så vigtigt, at du husker, at du ikke har gjort noget galt. Tværtimod viser du din modenhed, når du står op for dig selv og den du er.
Det lyder til, at du er meget opmærksom på dine følelser efter oplevelsen. Det er rigtig godt, for selvfølgelig gør det noget ved dig, når du oplever, at din mor ikke forstår dig. Det er vigtigt, at din mor får hjælp til at forstå dig og støtte dig, så du ikke står alene og kommer til skade dig selv.
Tror du, at du kunne have mod på at skrive hende et brev, hvor du forklarer hende, hvad der sker i dig, når hun taler sådan til dig? Måske hun ikke helt forstår, hvor meget det påvirker dig. Det skal hun vide, så hun kan vise dig den kærlighed som hun siger hun også har til dig.
Du er også velkommen til at vise hende mit svar, hvis du føler at det kunne hjælpe hende med at forstå, hvad du står med.
Du kan også prøve, at tage en snak med hende igen. Det kan måske føles lidt grænseoverskridende, når hun reagerede sådan sidst. Men måske din mor også har gået og tænkt over det. Måske hun er faldet mere ned nu og bedre kan tale med dig om det. Hvad tænker du mon om det?
Det er også meget vigtigt, at du får hjælp til selvskaden. Det kunne fx være, at du kunne få en psykolog, der kunne hjælpe dig med at finde andre måder at håndterer svære følelser og oplevelser. I kunne fx lave en handlingsplan sammen. Dvs. at du laver en plan for, hvad du skal gøre når du får de svære tanker. Det kan også være telefonnummeret på den, som du helst ville tale med når du har det svært. Du kan få hjælp til at lave en handleplan her.
Måske du kunne tage kontakt til foreningen for støtte til transkønnede børn. De taler med mange, der har det ligesom dig og vil måske derfor også kunne støtte dig i det du står i. De kan måske også hjælpe dig med, hvordan du kunne tale med din mor. De har en telefonlinje, hvor de tilbyder rådgivning. Du kan læse mere her.
Selvom det hele måske kan virke lidt uoverskueligt lige nu, så skal du vide at du allerede er på vej i den rigtige retning. Det første skridt er nemlig at række ud og bede om hjælp.
Jeg tror på, at du har styrken i dig, og den vil hjælpe dig så du igen kan blive tryg i, at du er god nok som du er.
De bedste hilsner BørneTelefonen.
