Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kønsskifte

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Det er nogle meget personlige og vigtige tanker, du går med. Så det er godt, at du nu skriver ind til os. 

Jeg kan høre, at du tænker meget på det med at være pige. For du beskriver, hvor glad du bliver for at se de videoer. Der er selvfølgelig en masse tanker forbundet med det at skifte køn, og du beskriver også en del af dem så flot her i dit brev. 

Man kan have mange tanker og bekymringer om, hvordan ens omgangskreds og ikke mindst ens forældre vil tage det. Det er selvfølgelig en stor faktor i processen om at beslutte sig for at tage det endelige skridt. Man kan sige at du nødvendigvis heller ikke skal tage det helt store skridt lige med det samme, men måske tage det af nogle stadier, i et tempo du føler passende.

En organisation der beskæftiger sig en del med lige præcis disse tanker, som du går med, er LGBT - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, og de rådgiver dagligt unge som har overvejelser omkring deres kønsidentitet og/eller deres kønsudtryk. De har bla. en telefonisk rådgivning og en chat, som du kan finde her: http://lgbt.dk/radgivning/. 

Derudover kan du læse lidt på følgende links omkring det at blive transkønnet  http://lgbt.dk/politik/transpolitik/ og også deltage i nogle samtalegrupper, hvis det skulle have interesse- http://lgbt.dk/transit-samtalegruppe/. Slutteligt er dette også en stor beslutning at stå alene med, og selvom du opnår støtte fra LGBT vil det da være rart også at få den fra  andre, især sine forældre. 

Du skriver at du tror, at de aldrig nogensinde vil gå med til det - men at du har nogle støttende og kærlige forældre. Hvis dine forældre fx på et tidspunkt har udtalt nogle dårlige ting om transkønnede, så kan det være det, nager dig i hovedet.

Hvordan ville du have det med at tale med dem omkring disse tanker, du har? Hvis det er for svært for dig at sige det til dem direkte, kan du skrive et brev, som du kan vise til dem. Vi har en god guide til at skrive sådan et brev på dette link: https://www.bornetelefonen.dk/skriv-0. Du kan evt. læse lidt mere på LGBT’s hjemmeside og/eller tale med dem, inden du taler med dine forældre. 

 De kærligste hilsner BørneTelefonen 

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat