Brev

køn og sexiualitet

jeg er 13 og er Queer jeg ved jeg kan lide både drenge, piger og intet kønnet, jeg ved dog ikke om jeg er bi eller Pan da køn stadig betyder noget, min bedste vindende er selv lesbisk og mine venner i skolen er kæmpe supportere af lgbtq+ så det var ikke noget problem af komme ud til dem. Længe var min plan bare af vente til jeg en dag måske ville få en kæreste som ikke var en mand/dreng og fortælle min familie til den tid, men det føles bare forkert når de spørger om der er nogle drenge jeg kan lide, jeg føler bare af mine bedsteforældre voksede op i en anden tid og jeg ved ikke hvordan de vil reagere, mig og mine forældre snakker bare ikke så meget om hvad der foregår i vores liv så jeg har heller ikke helt lyst til af sige det til dem, men min mors bedste vindende er selv gift med en anden pige, så hun vil nok ikke have et problem med det. Jeg er også begyndt af spekulere på køn, jeg føler det vil være mere rigtigt af gå under hun/dem pronominer, man på den anden side føles det også lidt som om det bar er en underlig ide jeg og medierne har sat mig i hovedet, jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke og føler i alt det her fordi jeg også føler det er noget internettet har fået mig til af tænke over og jeg måske aldrig ville have tænkt på af være sammen med en pige og af gå under hun/dem hvis jeg ikke hørte om det på internettet

13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige

Du har jo helt ret i at forældre og bedsteforældre ‘er vokset op i anden tid’. Derfor kan det måske føles forvirrende for dem med nye ord og måder at forholde sig til andre mennesker på.

I gamle dage tænkte man, at der fandtes to køn. Og kønnet var bestemt af hvilken krop, man tilfældigvis var født med.

Der blev knyttet helt bestemte forventninger, tænkemåder og muligheder til en som menneske – alt efter om man ved fødslen fik stemplet ‘kvinde’ eller ‘mand’.

Mange går ikke med på den tankegang i dag. Det gør du heller ikke, kan jeg læse.

Uanset, hvordan man tænker, kan man nogle gange blive lidt usikker på sig selv. For hvordan kan man vide noget om sig selv med sikkerhed?

Det er jo helt almindeligt at opleve, at man gennem livet ændrer sig. Alt efter hvilke mennesker man møder og hvilke erfaringer, man får.

Der er fx ikke noget at sige til, at man kommer til at tænke meget over de ting, man læser på nettet og taler med sine venner om.

Når man får øjnene op for nye måder at tænke på, kan man få stor lyst til at prøve ting af. Som regel er det også en god ide at gøre det – hvis det ikke vil skade andre eller en selv.

Nogle gange vil man føle, at man måske bare ‘gik med på’ en tendens i tiden. Og at noget andet i virkeligheden nu føles mere rigtigt for en. Så har man jo bare gjort sig den erfaring. Man er jo ikke det ene eller det andet i al evighed – selvom man i en periode har kaldt sig selv noget bestemt.

Jeg synes, det er så modent af dig, at du spekulerer over din egen og andres måde at tænke på. Det kan betyde, at du måske føler dig lidt mere fri. Det kan måske også betyde, at du ikke føler dig så fanget af andres automatiske forventninger. Eller af dine egne.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen