Kære Dreng
Mange tak for dit brev. Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at jeg synes, det er flot, du skriver herind og fortæller om de store ting, der er sket i dit liv det seneste år. Det er ikke alle, der har modet til det.
Du skriver, at du nu har det rigtig skidt – og jeg kan godt forstå, at du er påvirket af det, du har været igennem. Derfor er det også super godt, at du kan mærke, at du har brug for noget hjælp - det er første vigtige skridt til at få det bedre.
Du spørger, om du kan kontakte din læge uden, dine forældre får det at vide. Det hænger sådan sammen, at en læge normalt altid skal informere forældrene om deres børns forhold, med mindre det vil give anledning til alvorlige konflikter for barnet. Dette er noget, der individuelt er op til lægen at vurdere.
Når jeg læser dit brev, bliver det min opfattelse, at din mor måske har haft en stærk reaktion omkring din seksuelle orientering - er det rigtigt forstået? I så fald kan jeg godt forstå, at du ikke ønsker, hun skal vide det. Jeg vil dog pointere, at jeg finder det rigtig vigtigt, at du får fortalt nogen, at du har det så skidt – helst en voksen, der kan hjælpe dig. Jeg kommer til at tænke på, om din far kunne være en mulig person at snakke med? Eller et andet familiemedlem, en vens mor/far eller måske din lærer?
Hvis du gerne vil tale med en, der ikke kender dig, kan du kontakte den åbne anonyme rådgivning i din kommune. De vil kunne tilbyde dig et rådgivningsforløb eller hjælpe dig videre til anden hjælp. Du kan finde dem ved at google: åben anonym rådgivning og din kommunes navn eller søge under kommunens familie center. Den åbne anonyme rådgivning kan du kontakte, uden dine forældre får noget at vide.
Vi vil også rigtig gerne hjælpe dig – du kan derfor altid ringe til os på 116 111, så kan du snakke med en rådgiver, der har god tid til at lytte til dig og hjælpe dig videre.
Alt det bedste fra BørneTelefonen
