Brev

Jeg tror at jeg er Tvekønnet.

Hej børnetelefon!

I de seneste par år, har jeg lagt mærke til, at mit køn ikke føles som det normalt plejer. Jeg føler mig selv som en tvekønnet person, hvilket betyder at jeg føler mig som begge køn oven i en. Men det irriteret mig oven i, at folk snakker til mig, som om at jeg er intetkønnet, hvilket jeg føler er meget svært for mig.

Jeg føler mig både som en dreng og en pige på samme tid, men jeg føler mig ikke som et intetkøn. Mine forældre tror nemlig, at jeg mener at jeg er intetkønnet, når jeg siger at jeg er tvekønnet.

Det er også svært oven i, at mine forældre er homofobiske og transfobiske, da jeg også føler mig homoseksuel.

Men mit store problem ved det her er, at jeg har en masse venner, inklusiv en kæreste, som ikke ved hvad jeg rigtigt føler omkring mit køn. Jeg er bange for, at jeg ikke ved hvordan, at jeg skal fortælle dem det.
Hvordan tror i, der vil være den bedste måde på, at fortælle sine venner/kæreste om det? Fordi denne hjælp kan virkelig hjælpe mig, da jeg i forvejen også har det meget svært dagligt.

Med venlig hilsen Anonym.

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev og at du deler dine tanker

Du skriver, at du igennem de seneste par år ikke synes dit køn føles som det normalt plejer. Måske du før har følt dig som pige, og tænkt at du ”bare” var homoseksuel? I hvert fald er du begyndt at føle, at du er begge køn oveni en. Det synes jeg er en interessant udvikling du er ved at gennemgå, men det lader til at dine forældre ikke helt forstår den udvikling. De tænker, at du er intetkøn, hvilket ikke er det som du føler. Derudover skriver du, at dine forældre er homofobiske og transfobiske. Har du prøvet, at sætte dig ned med dem og forklare dem om dine tanker og følelser om dit køn og din seksualitet? Ville de mon være villige til at lytte til dig, selvom de har nogle fordomme omkring kønsidentitet og seksuel identitet? Eller kunne du skrive et brev til dem, som du jo har gjort til Børnetelefonen?

Du skriver, at dit store problem er at få fortalt alle dine venner og din kæreste hvordan du har det indeni. Jeg tænker, at du sikkert har en meget åben vennekreds og kæreste, som vil lytte til dig og acceptere den udvikling du er på vej igennem. Det kan godt være du i starten vil blive mødt med lidt forundring og måske spørgsmåk, men folk skal lige have lov til at reflektere over hvad det er du siger, mon føler og hvor det evt. kan bevæge sig hen.

Du kunne måske prøve, at fortælle din kæreste først om dine tanker og følelser f.eks. ansigt-til-ansigt eller ved at skrive et brev? Eller vise din kæreste dette brev? Måske din kæreste kunne hjælpe dig med at få det sagt til dine venner f.eks. samle dem en aften og tale om det? Det er bare nogle bud, men husk at der aldrig kommer det ”rigtige” tidspunkt. Jeg har talt med mange unge både før og efter de sprang ud, f.eks. som homoseksuel og alle var meget nervøse før, men oplevede en kæmpe lettelse efter de havde gjort det. Husk at meget af hvad man tænker, at andre tænker og vil sige, jo sidder oppe i ens eget hoved, hvilket som oftest rammer langt fra hvad der i virkeligheden kommer til at ske.

Du er bestemt ikke den eneste, der går med disse tanker og jeg vil foreslå du tjekker denne hjemmeside ud: http://lgbtungdom.dk/radgivning/ungdomstelefonen/. Det er Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, her kan du få rådgivning om bl.a. det med at få talt med venner og familie.

Jeg ønsker dig held og lykke med at få talt med din kæreste og dine venner

De varmeste hilsner

Børnetelefonen