Hej 13-årige.
Det er meget tydeligt for mig, når jeg læser dit brev, at du er en utrolig vis og moden person. Den tilstand, du befinder dig i, må rumme både frustration, men også glæde og håb, når du for eksempel fortæller om kønseufori. Det viser, at du kan forestille dig muligheder.
Det er tydeligt for mig at det her spørgsmål om køn er noget, der optager dig meget, og det kan jeg virkelig godt forstå! Det lyder helt klart for mig, som om du ikke helt passer ned i den traditionelle måde vi definerer køn. Jeg tænker, ligesom dig, at der er mange ting der peger på, at du kunne være transkønnet.
Tvivlen om dit køn må være meget forvirrende at gå rundt med, men det virker som om, du allerede har nogle rigtig gode refleksioner omkring det.
Det må være hamrende svært for dig, at have det så ubehageligt i din egen krop. Hvordan transpersoner oplever deres biologiske krop er faktisk meget forskelligt. Nogle personer oplever ekstremt ubehag og tristhed over deres krop, nogle lidt ubehag, og andre har en helt anden oplevelse. Det hænger nok sammen med, at vi som mennesker jo også er forskellige, både i krop og sind.
Jeg kan se på dit brev, at du har gjort meget for at finde viden om køn og kønsdefinitioner. Det er så klogt gjort! Tit kan man netop opdage noget om sig selv og sin egen identitet, ved at læse om andres erfaringer og opsøge viden på området.
Du fortæller mig at du er følsom. Jeg tænker at det er en stor styrke, når man er i gang med, at finde sin kønsidentitet. Det betyder nemlig, at du kan mærke, hvad der gør dig trist, og hvad du ikke trives med. Samtidig er det nok også nemmere for dig, at mærke hvad der gør dig glad, og hvad du føler dig tilpas med, end hvis du ikke havde din følsomhed.
Jeg tænker det må være rigtig svært, at gå helt alene med alle de tanker du har. Jeg tror det er rigtig vigtigt at du får delt dine tanker med nogle andre. Måske du allerede har én i tankerne, en ven eller en fra din familie, som du gerne vil fortælle det til?
Hvis du ikke føler dig klar til at dele det med nogen, som du kender, så forstår jeg det virkelig godt. Det kan være rigtig svært, at skulle sige det højt, når man ikke ved, hvordan andre vil reagere, og især når du også selv er lidt i tvivl, om hvor du står.
Jeg vil derfor foreslå dig, at du ringer eller skriver til dem der hedder LGBT+ UNGDOM. De har det de kalder LGBT+ Ungdomstelefonen, som minder lidt om BørneTelefonen, det er bare særligt for unge, der har spørgsmål omkring LBGT+ området. De giver rådgivning om at springe ud, usikkerhed om kønsidentitet og seksuel orientering, og mange andre ting. Man kan både skrive og chatte med dem.
Du kan få fat i dem her LGBT+ Ungdom eller på 33360080. De har også grupper for unge, hvor man kan møde andre, der har nogle af de samme udfordringer omkring kønsidentitet. Det hedder Aura, og du kan se mere her: LGBT+ Ungdom – Aura
Mit sidste råd til dig er, at blive ved med at være nysgerrig på dig selv. Fortsætte med at undersøge og opsøge viden. Se om du kan finde nogle gode LGBT+ fællesskaber, for eksempel på nettet eller igennem LGBT+ Ungdom. Hold dig selv åben, som du allerede gør nu.
Det at finde sig selv og sin identitet, for eksempel i forhold til køn, er en proces. Det kan tage år at finde sig til rette i en bestemt identitet, og du er stadig under udvikling. Jeg håber du kan finde lidt tålmodighed og tillid til, at det nok skal blive nemmere at gennemskue, hvordan du vil definere dig selv.
Jeg ønsker dig alt det bedste på din identitetsrejse.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
