Brev

Jeg føler mig som en dreng!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du

Tusind tak for dit brev. Det er bestemt ikke nemt at være splittet omkring sit køn. Men for mig lyder det til, at du faktisk allerede har taget en beslutning. Måske er du i tvivl fordi det nødvendigvis ikke er accepteret deromkrig hvor du bor? Er det rigtig forstået? 

Der vil altid være folk der er for og imod, men det er vigtigt at du gør det der føles rigtigt for dig. Du skriver at du helst vil være dreng og i en alder af 23 år synes jeg faktisk, at det er værd at overveje om det er nu, du skal gøre en bevidst valg om det. Livet er for kort til at gå og være ked af det, og føle sig forkert. Mon ikke du er ved at have mod på at leve dit liv, som du vil. Det er i hvert fald ikke ok, at du blive mobbet på skolen. Der er måske en god voksen, som kan snakke med, så de stopper med at mobbe. Det er bare ikke ok! 

Der er forskellige skridt man kan foretage sig, hvis man vil skifte køn. Fx er der et såkaldt juridisk kønsskifte hvor du kan ændre navn og cpr.nr.. Der er også biologisk kønsskifte hvor du får foretaget en kønsskifteoperation. 

Du kan læse mere om det på følgende link https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/koensidentitet/juridisk-koensskifte-og-navneaendring. 

På dette link står der også en masse faqs omkring kønsidentitet, som du også kan læse lidt mere om: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/koensidentitet/faq-om-koensidentitet

Der er ikke nogen der siger at det er noget du skal gøre lige nu, og det er slet ikke sikkert, at du er så langt i din proces. Men nu har du i hvert fald mulighed for at læse noget mere om det. 

På Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoners hjemmeside: http://lgbt.dk kan du også finde en masse råd og vejledning. Der er en masse gode ting du kan læse og du kan få rådgivning. Rådgivingen kan fx hjælpe med en række problemer såsom fx kønsidentitet og hvordan man tager springet. De frivillige er selv bøsser, lesbiske eller transpersoner, så de ved lige præcis hvordan, det har været for dem og hvad der er vigtigt at være opmærksom på. Derudover har de en række netværksgrupper, der jævnligt mødes til dialog, aktiviteter og hyggelig samvær. Det kan være godt på et tidspunkt at mødes med ligesindende, for her vil du nok opleve, at du langt fra er den eneste der har det, som du har det. Og du vil opleve at det vil blive lettere at håndtere de tanker, du har omkring at skifte køn. 

Mon du har haft talt med dine forældre omkring,  hvordan du går rundt og har det? Eller om du har nogle venner, du kan tale med? At skifte køn er bestemt ikke nemt, og det er altid rart at have opbakning fra dem, der betyder meget for en. 

Jeg synes, at det er stærkt, at du faktisk har modet til at skrive ind til os og faktisk erkende, hvordan du har det. 

Hvis du har lyst, er du også velkommen til logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat