Kære pige på 19 år.
Tak for dit brev, det er godt, du skriver hertil.
Du fortæller, at du ikke tror, du nogensinde kan blive glad, elske andre eller slappe af grundet din ligegladhed med andre, og at du er bange for ikke at opnå succes. Det lyder ikke som en rar situation du er i. Jeg håber derfor, at mit svar kan hjælpe dig videre.
Jeg læser i dit brev, at du kun er sammen med dine veninder for at få kærlighed og opmærksomhed fra dem, men at du kun falsk giver igen. Det lyder bestemt ikke rart, men jeg synes det er flot af dig, at du faktisk kan mærke så godt efter i dig selv til at mærke, at det er sådan du har det.
Jeg har lyst til at fortælle dig, at det er ret almindeligt, at mennesker er sammen med andre mennesker for at få noget igen. Alle relationer mellem mennesker bygger på, at man får noget igen fra den anden. Det kan for eksempel være en bedre selvfølelse, hvis man hjælper andre eller kærlighed og opmærksomhed fra ens venner eller familie. Giver det mon mening for dig?
Derfor tænker jeg på, hvordan du mon har det, når du kan se dine venners reaktioner? Smitter deres glæde og interesse lidt af?
Du fortæller, at du ikke ved hvem du er, når du spiller den søde og sjove pige. Det lyder bestemt ikke rart. Har du mon været i situationer, hvor du kunne mærke, at du var afslappet, glad og tilfreds og ikke spillede den søde og sjove pige? Måske med andre mennesker end dine veninder – til en fritidsinteresse eller noget helt andet?
Her tænker jeg på, om du måske er i nogle venskaber, som slet ikke er gode for dig, når ikke du kan mærke interessen for dine veninder. Måske det kunne hjælpe at finde venner, som deler samme interesse som dig, så I har noget fælles at samles om?
Jeg bliver også lidt nysgerrig på, om du mon har prøvet ikke at være den søde og sjove pige. Hvem er du så, hvis du stopper med at være hende? Mennesker kan godt tro, at det rigtige er at være glad, udadvendt og sjov, men det er ikke alle der er det af natur. Og heldigvis for det. Alle mennesker er sure, kede af det og indadvendte til tider, og det skal der være plads til i ens omgivelser.
Måske du har en tanke om, at du netop skal være glad, sjov og udadvendt hele tiden, selvom du slet ikke er det?
Hvis ikke du allerede har talt med nogle andre voksne omkring det, så vil jeg råde dig til at tage kontakt til for eksempel dine forældre, en vejleder på din skole eller måske en søskende. Det at fortælle sine tanker til andre gør ofte, at det bliver lidt lettere at være til, og tankerne får ikke lov at fylde så meget.
Her vil jeg råde dig til, at fortælle dem om din situation så ærligt som du har skrevet herind. På den måde kan de bedre forstå dig og hjælpe dig videre.
Måske en psykolog skal kontaktes, hvis ikke du føler dig forstået af de mennesker, du forsøger at tale med. Det behøver ikke være første skridt, men et skridt på vejen til at du kan få det bedre. Hvis du en dag tænker, at du gerne ville tale med en psykolog, kan du kontakte din læge – og I kan sammen tale om denne mulighed. Jeg ved, at der i nogle kommuner er mulighed for gratis psykologhjælp:Gratis psykologhjælp – oversigt
Kære du, jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre til dit næste skridt.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen.
