Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er bange for min seksualitet og hvordan udforsker jeg den?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev, hvor du beskriver din tvivl i forhold til din seksualitet og din frygt for hvad det nu indebærer, at "skulle være til piger". 

Din oplevelse af, at du er mere og mere interesseret i piger, synes de er smukke, tænker på dem som potentielle kærester er ganske normalt. Især i din alder er man meget nysgerrig på sin seksualitet og optaget af at udforske den. Nogle oplever at det bare er en "hedebølge" og altså forsvinder igen, mens andre går mere ind i det, møder en pige og derefter finder ud af, om det er noget for dem. 

Det lyder til, at du har haft mange tanker omkring dette, især det med din familie bliver jeg optaget af. At du har tænkt på om man kunne have en pigekæreste med til familiesammenkomster, få børn med hende og om det vil blive accepteret der hvor du kommer fra. 
Det er rigtig store tanker i den forbindelse, som jeg kan godt kan forstå også kan frustrere dig. 

Det er nu sådan, at vi bor i et land hvor homoseksualitet er ganske almindeligt og mere og mere "udbredt". Forstået sådan, at man idag er mere åben omkring homoseksualitet, generelt i gadebilledet ser man mange homoseksuelle og vi ser også, at flere og flere unge springer ud. Dette kan have noget at gøre med, at det idag er mere almindeligt at være homoseksuel, end det var før i tiden. Det er eksempelvis også muligt at blive viet i kirken som homoseksuel og også i forhold til børn er der mange muligheder idag.

I forhold til at møde en pige, så ved jeg, at andre i samme situation som dig, har prøvet via nettet, taget på homobarer og ellers forsøgt sig frem med piger man har mødt og kunne mærke, at de måske også var interesseret i en. Jeg tænker, at du måske skal prøve det, for at finde ud af hvad alle de her følelser drejer sig om, om det er en reel interesse for piger, som du skal dyrke noget mere og finde ud af om du også er til piger. Din oplevelse i den forbindelse vil også være, at du møder nogen som måske er "sprunget ud" for noget tid siden og kan oplyse dig om hvordan det var og hvordan det blev taget imod. Generelt vil du have godt af, at møde nogen som har prøvet det samme som dig, tænker jeg. 

Jeg synes, at du er helt vild god til at forklare dine tanker, og jeg tror, at hvis du kommer så langt, at du får en pigekæreste, kan forklare det for din familie, så de forstår hvordan det er at være dig og sikkert blive ligeså glade for din kæreste, som du er. I sidste ende vil ens familie bare have, at man er glad.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat