Ingen lyst til livet
(Det skal først lige siges, at jeg aldrig vil begå selvmord, da jeg nok ikke har nosserne til det)
Hej Brevkassen
Jeg skriver fordi at jeg ikke rigtigt længere kan se meningen med livet. Engang så jeg frem til at komme videre fra folkeskolen og ud i livet, men den lyst er væk nu. Det er som om, at tiden efter 9. klasse bare er et sort hul.
Jeg tror at grunden til at jeg er kommet til dette punkt i mit liv, er fordi at der er en jeg godt kan lide, men at han ikke kan lide mig (jeg er bøsse, og det er han ikke). Og så det at jeg er skabsbøsse og ikke tør at fortælle det til nogen trænger også virkeligt hårdt på.
Det er bare som om at fremtiden er væk. At jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med mit liv længere. Når jeg ser alle de homoseksuelle mennesker, der har fået et godt liv og en partner for livet, kan jeg bare ikke lade være med at tænke på, at det nok aldrig kommer til at ske for mig, for den eneste jeg elsker ville ikke kunne være sammen med mig. Han er det eneste der giver mig en mulighed lige nu for at få et liv. Han ved ikke engang hvor meget jeg elsker ham. Og hvis han får det at vide, vil han og mange andre sikkert hade mig. For det er jo sådan nogen af os bliver behandlet.
Så det er vel det, der er problemet. At jeg ikke længere ved hvordan jeg skal kunne se frem til livet.
(Igen, dette er ikke om selvmord)
Se videoer om sex, seksualitet og krop
