Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen lyst til livet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Jeg kan godt følge dig, at det kan være svært at se frem i livet, når du er vild med en, som du er overbevist om, at du ikke kan få. Men du har ikke vovet at prøve, fordi du er sikker på, at han ikke vil være kæreste med dig. Det er vel ok at fortælle ham, at du elsker ham og du godt ved, at det aldrig bliver som kærester med jer to? Eller vil det også være at gå et skridt for langt? Og vil det komme skidt tilbage til dig, så er det nok bedst at lade være...

Selvom du er hårdt ramt af det, jeg vil kalde ulykkelig kærlighed, så kan du heldigvis også få øje på, at dit liv kan blive godt - når jeg kigger gennem det lidt grå gardin af tristhed. Det er jo helt ok at føle sig trist og miste blikket på fremtiden, når hjertet er fyldt med håb og kærlighed til din ven, som nok ikke bliver din kæreste. Jeg vil vove at foreslå dig at få øjnene lidt fra din ven og over på andre ting ,og måske endda også på potentielle kærester. Det betyder ikke at du skal pakke de ulykkelige kærlige følelser væk, men give dig selv lov til at være på vej til noget, som kan gøre dig mere glad og få kig på fremtiden igen. Det kan være hygge med andre, lave ting du elsker, gøre noget sjovt - ting som kan løsne og tø blikket lidt og give lys og lyst til det liv, du har lige foran dig.

Har du en ven/veninde/søster/bror osv., som kunne være en god støtte til dig i denne periode, så tænker jeg, at det vil være godt at du deler med en, hvordan du går og har det - og hvordan du godt kunne tænke, at dit liv former sig.

Det kan også være at du har brug for at kigge på vores gode råd om kærestesorger: https://bornetelefonen.dk/k%C3%A6restesorger-5-gode-r%C3%A5d 

Du er i hvert fald velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111, hvis du har brug for at tale mere.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat