Kære dreng på 16 år,
Det er fantastisk at høre, at du har modet til at være dig selv og udforske din personlige stil med nederdele og lårhøje sokker. At være fri til at være den, man er, er en vigtig del af at udvikle sin identitet og leve et liv på egne præmisser. Det er også rart at læse, at du har en ven i din klasse, der støtter dig, selvom I måske er forskellige i stil og ønsker.
Det viser på en måde, at ægte venskab ikke handler om at være ens, men om at støtte hinanden uanset forskelligheder.
Jeg kommer til at tænke på noget spændende – nemlig hvordan vi forstår maskulinitet, og hvordan vi alle kan forstå det forskelligt.
Forestil dig, at maskulinitet er som forskellige slags kager. I tv-programmet “Den Store Bagedyst” kan “maskuline kager” være kager, der måske ikke er helt så detaljerede og pæne som de andre. Dommerne siger på en pæn måde, at de kunne have været flottere. Så for nogle er maskulinitet ligesom de kager – lidt grovere og mere enkle.
For andre kan maskulinitet betyde, at man er mere følelsesmæssig tilbageholdende. De tror, at det handler om at være ‘stærk’ og ikke vise for mange følelser. Men ved du hvad? Det er ikke nødvendigvis rigtigt og rigtig mange mænd er faktisk begyndt at italesætte det som et stort problem, når de forventes at gå alene med de ting, der gør ondt.
Se, maskulinitet kan også være noget, der er mere flydende og til forhandling. Det betyder, at vi selv kan være med til at bestemme, hvad det betyder at være maskulin. Det er som at have sin helt egen opskrift på kagerne. Du kan tilføje ingredienser og ændre på det, præcis som du vil!
Præcis som med begrebet femboy, der giver dig mulighed for at eksperimenterer med hvad det for dig vil sige at være født i din krop. Sådanne ting som jeg skriver, er sikkert allerede noget, der fylder i dine tanker. Men jeg fik lyst til at stå lidt med dig i tankerne.
Du skriver, at dine forældre ønsker, at du er en maskulin dreng med en pige kæreste – og jeg kan godt forstå, hvis det holder dig lidt tilbage.
Nogle gange kan forældre have faste forestillinger om, hvordan deres børn skal opføre sig og se ud, fordi de ønsker, at deres børn skal passe ind i samfundets normer. Men det er vigtigt at huske, at det er din identitet, og du har ret til at udtrykke dig selv, som du føler dig mest komfortabel med.
Forældre kan have brug for tid til at forstå og acceptere ændringer i deres børns liv. Det kan hjælpe at tale åbent med dem om dine følelser og forklare, hvorfor det er vigtigt for dig at udtrykke din stil på den måde.
Jeg ved ikke så meget om dine forældre, for jeg har kun dit brev. Derfor kan det også være, at mine råd falder lidt ved siden af. I nogle familier kan det jo være rigtig svært at stå ved sig selv, hvis forældrene ikke vil acceptere den man er. De er måske ikke vant til at se nogen, der bryder med de traditionelle kønsnormer, men det betyder ikke, at du ikke har ret til at være dig selv.
Måske ved dine forældre ikke så meget om at være femboy eller eksperimentere med køn. Det kan være, at du har mod på at invitere dem ind i dit univers og vise dem nogle af de ting du selv ser på. Når de ser, at der er andre, der udfordrer kønsnormerne er det måske også lettere for dem at forstå dig og dine behov. Giver det mon mening?
Måske kan du invitere dem til at dele deres bekymringer, så I kan have en respektfuld samtale. For lige meget hvor meget de er imod det, så har du stadig ret til at blive behandlet med respekt.
Det er også vigtigt, at andre ved, hvordan du føler dig dømt i skolen. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du mærker det? Skolen skal nemlig være et sundt og sikkert sted for alle elever og derfor er det også vigtigt, at du får hjælp, hvis du oplever, at andre gør det mindre trygt.
Alle børn og unge har ret til beskyttelse og ret til, at nogen tager sig af dem. Det betyder, at din lærere skal hjælpe dig, hvis du fortæller dem, at du føler de andre dømmer dig. Tror du måske, at du kan fortælle din lærer om de ting du oplever?
Jeg kan virkelig godt forstå, hvis det er både svært og udfordrende at opleve fordømmelse i skolen, især når man bare ønsker at være tro mod sig selv. Men husk, at du har ret til at være den, du er, uanset hvad andre siger. Og der er heldigvis mange mennesker, der gerne vil bryde med tanken om de ”normale” kønsidentiteter, så der også er plads til at gå i nederdel og lårhøje sokker, hvis det føles mere rigtigt. Måske handler det om også at være i sådanne fællesskaber.
Fællesskaber er vigtige
Hvis man føler sig anderledes, kan det nogle gange føles som om, man er den eneste i verden, der har det på den måde. Men når man har et godt fællesskab omkring sig, indser man, at der er andre, der deler de samme følelser og oplevelser som én selv.
At have et godt fællesskab er som at finde et kærligt sted, hvor man føler sig forstået og accepteret. Det er som en varm omfavnelse, der minder én om, at man ikke er alene i verden.
Derfor vil jeg også opfordre dig til at række ud efter nogle af de fællesskaber, der er ude omkring i landet. Du kan måske starte hos LGBT+ Danmark?
AURA er et frirum for unge LGBT+ personer under 18 år. Her er der ingen fordomme, højt til loftet og du har mulighed for at udleve din identitet, præcis som du har lyst. Måske du har mod på at se om det også kunne være et godt fællesskab for dig?
Det kan tage tid at ændre folks opfattelser, men ved at være tro mod dig selv og omgås støttende venner, familie og bekendte, kan det være lettere at finde ro og styrke.
Derfor håber jeg også, at du vil tale med nogle voksne, og I sammen kan finde en måde at være støttende overfor hinanden. Måske vil det hjælpe at have din ven med, når I skal tale? Det ved du bedst selv.
Du er også velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111, hvis vi skal tale mere om, hvordan du kan tale med dine forældre og det, der foregår i skolen.
Det kan blive svært, hvis man bliver ved med at undertrykke sine følelser. Så jeg håber, du også vil fokusere på de positive aspekter af at være tro mod dig selv og fortsætte med at omgive dig med venner, der støtter og accepterer dig. Med tiden tror og håber jeg på, at du vil opleve, at nogle af dem, der måske først dømte dig, vil forstå og respekterer den du er.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
