Kære M
Når blomster springer ud, har de brugt en hel vinter på at gøre sig klar. De venter til det helt rigtige tidspunkt, hvor de føler sig klar og har tiltro til at omgivelserne støtter dem.
Ligesom blomster tit ikke er alene, er du heller ikke alene. Der er andre som dig, der har prøvet at være, hvor du er lige nu.
Jeg synes du lyder meget klog og betænksom. Og du har gjort dig mange tanker om, hvordan du ser dig selv. Det er også rigtig fint, at du allerede har gjort dig nogle tanker om, hvad du er nervøs for ved at springe ud.
Jeg tænker på, hvordan det ville være for dig, at fortælle til folk hvad du er nervøs for, når du fortæller dem, at du føler og altid har følt dig, som en dreng?
Måske kan du skrive ned, hvilke ting du er nervøs for skal ændre sig? På den måde, får du et overblik over de ting du er nervøs ved. Og det er helt okay, at fortælle de ting til folk. Jeg ved også, at flere fortæller venner og familier, hvad de f.eks. gerne vil kaldes, at de ikke vil spørges om bestemte ting, eller noget helt andet der har betydning for dig.
Som jeg skrev i starten, er du ikke alene. Og der er andre, der som dig, har skulle springe ud og sikkert har været nervøse for nogle af de samme ting. Jeg vil derfor give dig et link på en forening, der hjælper og giver informationer til bl.a. transkønnede.
Jeg tænker, at du måske her kan blive klogere på, hvordan andre har fået modet til at springe ud. Plus, det er muligt at høre lidt om deres erfaringer med livet som transkønnet. Man kan også vise deres hjemmeside til familie og venner, hvis de bliver nysgerrige eller måske vil forsøge at forstå det bedre.
Læs mere på http://LGBTungdom.dk
Jeg håber du ved hjælp af mere information og andres erfaringer får modet til at mærke, hvornår det er rigtigt for dig at springe ud. Så det bliver trygt, at vise og være den du er.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
