Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan springer jeg ud som trans?

Hej BB

Jeg blev født som en pige, men jeg har altid følt mig mere som en dreng.

Jeg kan huske, at et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv, var da jeg fik klippet mit hår kort første gang.

Når folk refererer til mig som “hun” eller siger mit meget feminine navn, bliver jeg altid lidt nedtrykt, og det modsatte sker, når folk ser mig som en dreng.

Jeg vil gerne springe ud snart, og jeg ved, at de fleste jeg kender ikke ville have et problem med det (er faktisk ret sikker på, at de godt har set det komme). Men alligevel er jeg meget nervøs, mest fordi jeg tænker på, hvad der mon vil ændre sig.

Så hvordan finder jeg modet til at springe ud?

Hilsen M

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M

Når blomster springer ud, har de brugt en hel vinter på at gøre sig klar. De venter til det helt rigtige tidspunkt, hvor de føler sig klar og har tiltro til at omgivelserne støtter dem.

Ligesom blomster tit ikke er alene, er du heller ikke alene. Der er andre som dig, der har prøvet at være, hvor du er lige nu.

Jeg synes du lyder meget klog og betænksom. Og du har gjort dig mange tanker om, hvordan du ser dig selv. Det er også rigtig fint, at du allerede har gjort dig nogle tanker om, hvad du er nervøs for ved at springe ud.

Jeg tænker på, hvordan det ville være for dig, at fortælle til folk hvad du er nervøs for, når du fortæller dem, at du føler og altid har følt dig, som en dreng? 

Måske kan du skrive ned, hvilke ting du er nervøs for skal ændre sig? På den måde, får du et overblik over de ting du er nervøs ved. Og det er helt okay, at fortælle de ting til folk. Jeg ved også, at flere fortæller venner og familier, hvad de f.eks. gerne vil kaldes, at de ikke vil spørges om bestemte ting, eller noget helt andet der har betydning for dig.

Som jeg skrev i starten, er du ikke alene. Og der er andre, der som dig, har skulle springe ud og sikkert har været nervøse for nogle af de samme ting. Jeg vil derfor give dig et link på en forening, der hjælper og giver informationer til bl.a. transkønnede. 

Jeg tænker, at du måske her kan blive klogere på, hvordan andre har fået modet til at springe ud. Plus, det er muligt at høre lidt om deres erfaringer med livet som transkønnet. Man kan også vise deres hjemmeside til familie og venner, hvis de bliver nysgerrige eller måske vil forsøge at forstå det bedre. 

Læs mere på http://LGBTungdom.dk

Jeg håber du ved hjælp af mere information og andres erfaringer får modet til at mærke, hvornår det er rigtigt for dig at springe ud. Så det bliver trygt, at vise og være den du er.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat