Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan skal jeg sige det?

Hey bb

jeg er en pige på 13 år..

Jeg har dette lille problem med jeg føler jeg er i den forkerte krop,

jeg er korthåret og går kun i bukser normale t-shirts.

Jeg ved det er det jeg vil, men hvergang jeg er ved at sige det begynder jeg at græde

er bange for hvad mine venner og min familie vil sige til det,

ved da godt at hvis de elsker mig som jeg er acceptere de det.

Min familie er der mange biseksuelle og homoseksuelle og lesbiske,

jeg synes det er så fedt at de tør at vise sig frem som de gerne vil være og hvordan de føler og ikke holder det inde
synes det så sejt…

Der er så også dem i min familie der har noget imod dem som er til sit eget kun (synes det latterligt!)

men en sagde til mig
“##### jeg håber du aldrig bliver sådan
du er sådan en god pige”
jeg sagde jeg skulle tisse og gik ud på toilettet og kiggede mig i spejlet og græd..

hvad skal jeg gøre?! Hvordan skal jeg sige det?…

Mange tak på forhånd! 😀

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev. Jeg kan læse i brevet, at du er rigtig godt i gang med at lære dig selv bedre at kende. Der findes rigtig mange forskellige slags seksualiteter. Nogle er til det modsatte køn og nogle er til deres eget køn. Nogle er måske til begge køn. Og nogle føler noget helt andet. Det hele er normalt – og det hele er helt ok. Nogle gange ændrer seksualiteten sig på et senere tidspunkt – og det er også helt normalt.

Det var en rigtig dum bemærkning, da en sagde til dig, at han/hun ønsker at du aldrig bliver sådan. Og jeg kan godt forstå, at du blev rigtig ked af det. Det er aldrig i orden at sige sådan til nogen. Men jeg tror, at hvis personen havde vidst, hvor meget bemærkningen ville såre dig, ville han eller hun aldrig have sagt sådan. For sandheden er, at du altid er en rigtig god person – uanset hvad du er til. Du er god til at sætte ord på, hvordan du har det. Og du kender måske dig selv meget bedre end andre på din alder.

Måske har du gået rundt alene med dine tanker, fordi du er bange for, hvordan vennerne og familien vil reagere? Og måske tænker du, at du skal fortælle om det til alle? Din seksualitet er privat. Og det vil sige, at du kun behøver at fortælle det til dem, du har lyst til skal vide det.

Måske kunne du starte med at fortælle det til dem, der står dig allernærmest? Fx dine forældre? Måske en bedste veninde? Eller måske en god lærer fra skolen? Der kan være mange måder at fortælle det på. Måske føler du, at det er svært bare at skulle fortælle? Så kan du overveje at skrive et brev, du afleverer til dem. Eller måske vise dem dit brev her til brevkassen sammen med mit svar? Et brev kan være en rigtig god start på en rigtig god snak. Og måske kan dine forældre og bedste veninde bagefter hjælpe dig med at sige det til andre, du synes skal vide det?

Andre, der har fortalt deres familie og venner om noget lignende, har fortalt, hvordan de inden var nervøse for reaktionen. Men de har samtidig fortalt, hvordan det lettede ikke mere at skulle gå rundt med alle tankerne alene. Og de har fortalt, at familien og vennerne har reageret meget bedre, end de havde forestillet sig. Jeg er sikker på, at din familie og dine venner vil se, at du stadig er den samme fantastiske person, som du altid har været, og at de vil støtte dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat