Kære Personen med kønskrise
Hvor er det godt og stærkt, at du har skrevet herind, og delt dine tanker og følelser omkring dit køn. Tak for, at du deler det med mig, du er helt anonym herinde.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvem jeg tror du er, men jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at der er mange andre unge mennesker, som skriver herind, med samme tanker og følelser. Du er ikke forkert.
I brevet forklarer du rigtig fint, at du ikke kan finde ud af om du vil være en dreng eller helst forblive pige. Det kan også være enormt har svært ved at finde balancen. Især når du beskriver, at du altid har gået og troet du var en pige i dit et og alt, og nu får en tvivl og der er blomstret et ønske om at være en dreng.
Det lyder til at du føler, at du er nødt til at vælge mellem at være pige eller dreng. Er det mon rigtigt forstået?
Måske handler det om, at det ofte føles som om at der kun findes to slags bokse, som man er nødt til at vælge mellem – Én til piger og én til drenge, hvor der er forventninger fra dine omgivelser om hvilken adfærd og udseende du skal have, i forhold til hvilket køn som du er født med. Når det er tilfældet, kan man hurtigt komme til at føle sig forkert eller ved siden af.
Men måske er det slet ikke noget du behøver at vælge imellem? Du skriver selv om ”pige tøj” og ”drenge hår”, men jeg tænker at der slet ikke er noget der behøver at hedde dette. For hvad er egentlig pige tøj? og hvad er drenge hår? Der er måske flere piger der har klippet deres hår kort i en smart mode frisure?
Jeg tænker at det mere handler om at føle sig tilpas i sin krop, og så handler det i mindre grad om hvilket køn man har. Du skriver at du gerne vil have kort hår, og det synes jeg bare du skal gøre! Det handler om at være DIG, og at have det godt lige præcis som den unikke person du er er – som vi alle hver især er.
Det kan godt være svært for andre at forstå og især ens forældre, at man har lyst til at se ud på en anden måde end andre. Du skriver, at du er bange for hvad dine forældre vil tænke eller sige.?
At hvis du ender med at være en dreng at de stadig mener du skal være deres lille prinsesse ?
Du skriver SÅ flot selv at der er forskel i at acceptere og forstå. Jeg forstår godt du har et kæmpe ønske om at de ser dig som du er, uden du skal puttes i en kasse for hvilket køn du føler dig. Du har en bekymring for at det ikke er muligt når du selv har sådan en tvivl om hvem du er.
Jeg tænker på om det kunne være en ide at starte med at snakke med en anden voksen som du er tryg ved og som kender dig godt, måske din lærer omkring, hvordan du har det? Øve dig i at sætte ord på.
Du kan måske forklare, at du, at når I bliver delt op i drenge og pigeraktiviteter i skolen, at du føler at det mærkes forkert og at du måske går med den forkerte gruppe?
Det kan skabe en åbning til en god samtale, som kan støtte dig i at beskrive hvor svært det er lige nu for dig og hvor stor en tvivl du har omkring dit køn.
Jeg kan tydeligt se i brevet at du rigtig god til at fortælle hvordan du har det. Og at du synes det er en svær balancegang at stå mellem pige og dreng. Men hvis du tænker, det er svært at opstarte sådan den samtale, så kunne det måske være en fin idé at skrive din tanke og hvad du vil fortælle ned i et brev først.
Jeg åbner en henvisning til dig, hvor du kan finde lidt hjælp til, hvordan du kan øve dig på samtalen ved at skrive dine tanker ned, der måske kan føles lidt svære at få sagt, her.
Mange føler det lettende og rart at snakke med andre som de er trygge ved ,omkring alle de svære tanker og følelser de går rundt med. Har du mon en andre søde voksne, bedsteforælder, eller gode venner som du har lyst til at åbne op over for?
Det kan være at der er nogle tæt på dig, som kender dig, hvad du står for som menneske – din styrke, humor, dine drømme uden det skal defineres af dit køn, som kan give dig nogle råd eller støtte dig. De kan støtte dig i måske at tage den svære samtale med dine forældre, som jeg læser i dit brev at du lidt frygter.
Jeg synes du er rigtig sej og modig, ved at have skrevet herind til mig og åbnet op.
Jeg tror på, at du kan finder din vej til at føle dig tilpas med lige præcis den person som du er, så du ikke skal føle at du er nødt til at vælge mellem at være enten pige eller dreng. Det er nemlig dig der bestemmer, hvordan du har lyst til at være. Og det er ikke defineret af om du er en dreng eller en pige, hvordan du ser ud og hvilket tøj du går med.
Jeg vil så gerne hjælpe dig godt på vej med nogen henvisninger, hvor du kan læse, at du ikke går og ‘tumler’ alene med de tanker;
https://bornetelefonen.dk/at-springe-ud/
https://bornetelefonen.dk/henvisninger/lgbt-ungdom/
Du er mere end velkommen til at skrive ind igen, eller ringe på BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst. Vi sidder i hvert fald klar til at lytte, og prøve at hjælpe.
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
