Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg?

Hej,

jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal få mit liv til at hænge sammen .

Det går ikke godt i skolen og jeg er dømt ‘ikke uddannelsesparat’

Dem fra min klasse er tunge i det og tager meget af min energi og jeg har slet ikke overskud til lektierne+

jeg går meget i klub (fordi jeg ikke kan lide at være derhjemme fordi min familie ikke er særlig rar) så jeg har ikke tid til det.

Hvad skal jeg så gøre nu? Jeg har ikke nogen fremtid hvis ikke jeg finder en løsning!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Mange tak for dit brev. Der er mange unge, der føler sig pressede i skolen, og mht. uddannelse efter folkeskolen. Derfor er dit spørgsmål rigtig vigtigt. Det lyder som om, at du er i en hård situation lige nu, både med lektier, klassekammerater og familien. Til en start vil jeg sige, at hvis der er noget derhjemme, der ikke er som det skal være, så kan du gå til en voksen du stoler på - fx en lærer. Og at række ud til andre, er også det jeg vil råde dig til, for at få mere afklaring omkring uddannelse. Det var en super start, at skrive til os. 

At blive vurderet ’ikke uddannelsesparat’ er ikke unormalt, og betyder ikke at du ikke kan tage en uddannelse. Det er en vurdering dine lærere og en vejleder har taget, om at de ikke tror, du lige nu er klar til at starte på en ungdomsuddannelse (fx gymnasie eller handelsskole). 

Mon du også selv har det sådan, at du godt kunne vente et år med at starte? Der findes forskellige muligheder for at gøre andre ting inden en ungdomsuddannelse, fx på en efterskole eller produktionsskole. Sådan et år kan være rigtig rart til at tænke over hvad man vil, møde nye mennesker, lære nye ting, og evt. blive klar til en uddannelse. Det er noget mange unge er rigtig glade for. 

Du kan måske spørge dine forældre om hvad de synes om det? Hvis du vil vide mere om dine forskellige uddannelsesmuligheder, kan du kigge ind på UddannelsesGuidens hjemmeside. Her kan du også både chatte, ringe eller sende mails: https://www.ug.dk/evejledning 

Hvis du tværtimod synes du er klar til at starte på en ungdomsuddannelse, kan du også hive fat i din lærer, eller dine forældre, og få dem i snak om det. Der er fx mulighed for at få lavet en ’re-vurdering’ af det uddannelsessted, du evt. vil søge ind på. Hvis dine forældre måske er i tvivl om hvad de har af muligheder for at hjælpe dig, kan de ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57. Du kunne  også vise dem dit brev til os, og mit svar.

Jeg håber mit svar gav dig noget at tænke over, og mod på at hive fat i en lærer og/eller dine forældre. 

Mange hilsner, Børnetelefonen.

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat