Kære dreng på 14
Tak for dit brev. Jeg tror, du beskriver en følelse, som rigtig mange kender til. Ligesom dem, står du nemlig midt imellem 2 lande, 2 sprog og 2 kulturer. Det kan nogle gange være temmelig forvirrende, og nogle kan endda få følelsen af, at de ikke rigtig hører hjemme noget sted. Men samtidig giver det måske også muligheden for, at du kan tage det bedste fra begge sider og finde ud af, hvordan du allerhelst vil leve dit liv?
Du er dansker. Du er en dansker, der kommer fra Mellemøsten. I skolen snakker du dansk, og derhjemme taler du et andet sprog. På nogle områder, tænker du måske mere ”dansk” og på andre områder, er dine tanker mere præget af Mellemøsten. Måske er du muslim, måske er du kristen. Eller måske tror du slet ikke. Det er alt sammen helt okay – for du er dig. Du er god som du er, og du hører lige så meget til i Danmark som alle andre.
Nogle gange kan politikere eller medierne godt udtale sig dårligt om andre grupper – fx også om de danskere, der kommer fra andre lande. Og det kan godt påvirke, hvordan man tænker om sig selv. Er det noget, du også kender? Så tror jeg, det er vigtigt, at du husker sig selv på, at det, der bliver sagt, ikke handler om dig. Dem, der udtaler sig, kender ikke dig og det, du står for.
Er de her ting nogle, du kan snakke med dine forældre om? Eller måske noget andet familie? Det er nemlig altid vigtigt, at andre får det at vide, hvis man går rundt og har det svært.
Det kan også være, at der er en lærer på din skole, som du kunne have lyst til at snakke med? Måske er det et tema, I kunne tage op i klassen? Hvis du synes, det kan være svært at fortælle de her ting til andre, kan du måske vise dem dit brev og måske mit svar? Andre unge har fortalt, at det kan være en rigtig god måde at starte en god snak på – fordi de fik sagt lige præcis det, de havde på hjerte.
Jeg håber, at mit brev kan mindske dine dårlige tanker om dig selv. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
