Brev

Hvad er jeg?

Hej. Jeg er en 16 årig pige som er meget usikker på sit køn. Jeg har i flere år været sikker på at jeg er transkønnet, jeg har hadet min krop, mit navn og blive kaldt en pige. For omkring et år siden blev jeg klippet helt kort håret og jeg elskede det, jeg følte mig mere mig selv. Mine forældre ved det godt og de accepterede det.

Nu er jeg blevet meget usikker for jeg er begyndt at kunne lide hvordan jeg ser ud. Nogle dage hader jeg min krop men der er kommet flere og flere dage hvor jeg godt kan lide den person der kigger tilbage på mig i spejlet. Og det gør mig rigtig ked af det og jeg bliver meget bange, jeg troede jeg havde fundet ud af hvad jeg er, men nu ved jeg det ikke. De fleste dage føler jeg mig stadig maskulin men der er også dage jeg føler mig feminine

Lidt om min fortid og min familie: sidste år droppede jeg ud af niende da min lærer fandt ud af jeg jeg selvskadede, jeg blev sendt til min læge hvor jeg blev sendt videre til udredning i Herning. Jeg har i en længere periode (flere år) følt mig deprimeret og har haft meget angst. Jeg har aldrig rigtig delt mine følelser og at pludselig skulle gøre det ramte mig hårdt så jeg pjækkede i flere uger da jeg var i udredning og endte med at droppe ud.

Jeg gik i omkring et halvt år efter udredning derhjemme og nu går jeg til psykolog og bliver hjemmeundervist 1-2 gange om ugen. Mine forældre er skilt og jeg bor ved min far sammen med min lillesøster. Jeg har været tæt med min far men er overhovedet ik længere, vi snakker næsten ikke og jeg føler mig ikke rigtig tryg ved min far. Til gengæld er jeg meget tæt med min mor, men hun er alkoholikere og har været det i omkring 5-6 år, hun holder sig clean for det meste men falder stadig i engang imellem så at flytte hjem til hende er ikke rigtig en mulighed.

Jeg har ikke snakket om det her med nogen. Jeg føler mig meget forkert, frustreret og forvirret. Håber der er en der kan hjælpe med mit problem, og at jeg har forklaret det ordentligt, jeg er ikke så god med ord når det gælder mine følelser og tanker..

Vh. M

16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år

Mange tak for dit brev. Jeg synes du er mega god til at beskrive dine tanker og følelser omkring din situation. Så tak for at sætte ord på nogle ting, som jeg ved mange unge går og tumler med.

Du skriver, at du er usikker på dit køn. Du havde egentlig fundet frem til, at du var transkønnet og identificerede dig mere som dreng. Men nu er du blevet i tvivl, fordi du ser fine feminine træk i spejlet også. Derudover beskriver du nogle ret så tumulte år med skoleskift og udredning. Jeg kan godt forstå, du har svært ved at holde styr på det hele.

I din overskrift stiller du spørgsmålet: “Hvad er jeg?”

Det spørgsmål vil jeg meget gerne prøve at give dig mit bud på. Jeg tænker nemlig, at du er dig! Med alt hvad det indebærer. Både dine maskuline og feminine træk, dine styrker og svagheder, dine usikkerheder og sikkerheder.

Det kan være rart at kunne sige “jeg er en pige” eller “jeg er en dreng”, for så er der ligesom styr på det. Hjernen kan godt lide orden, og at sætte ting i system, især hvis der er kaos omkring den. Og hjernen kan godt finde på at cirkle omkring et problem, indtil den kan sætte det i passende kasser.

Men sådan fungerer virkeligheden ikke altid. Køn og identitet kan ikke altid defineres som enten/eller. Du har nogle træk som er mere feminine, og nogle som er mere maskuline, og det er da ikke helt dårligt. På sigt håber jeg, at du netop kan finde en ro i den kombination, som gør, at du er dig.

Du beskriver, at du er begyndt godt at kunne lide den person, som kigger tilbage i spejlet. Det er da super dejligt!

Du skriver, at du ikke har snakket med nogen om det. Når du er klar til det, kunne du overveje at tale med fx din psykolog om det? Det kan være rart at tale med nogen om det, at få sagt alle de forvirrende og frustrerende tanker højt. Og på den måde få dem ud, og måske få dem sat lidt i system?

At være i tvivl om hvem man er, hvad man vil, hvem man er til, hvad man kan, er noget alle unge tumler med, så du er på ingen måde alene.

Jeg tror, at du er på en god, men lidt hård, rejse, hvor du er ved at finde ud af, hvem du er. Og at du er god nok lige præcis som du er. For det er du!

På en sådan rejse kan det være rart at dele sine tanker med nogen undervejs, her tænker jeg især på nogen som kender dig, fx din psykolog, men du er også til hver en tid velkommen at skrive til os igen, eller kontakte os på bornetelefonen.dk eller 116 111.

Du kan også tjekke lgbts ungdomstelefon ud, hvor man kan ringe og chatte med en ung lgbt+ person, som måske har prøvet noget lignende du går igennem nu. Her er et link til deres side: https://lgbtungdom.dk/ungdomstelefonen/

Håber du kunne bruge mit svar.

Knus og kærlige tanker BørneTelefonen