Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Homosexuel?

Hej.

Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg er..

Jeg har fra da jeg var ret lille kunnet lide drenge, men når jeg er sammen med en sød pige får jeg den følelse andre siger de får når de er forelsket i en dreng.

Der er ikke nogen jeg kan snakke med det om, bortset fra min onkel som er homoseksuel, men han bor i Sverige og kommer aldrig hjem..

Jeg er ikke klar til at “komme ud af skabet” hvis jeg er homo.

Vil bare gerne vide om i tror jeg er homo?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, hvor du rigtig fint beskriver, hvordan du har det.

Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvem man er, og hvordan man har det. Og måske især når man er i din alder. Når man er teenager, udvikler man sig utrolig meget. Der sker både en masse ting med kroppen og med hjernen, og den enorme udvikling kan gøre, at man bliver rigtig forvirret over, hvem man er og også ens seksualitet.

Du spørger, om du er homoseksuel, og til det vil jeg gerne svare, at du skal huske på dig selv. Kun du selv kan vide, om du er homoseksuel eller ej, og det er vigtigt at huske på – at det kun er dig, der kan vide, hvem du er. Og uanset hvem du er, så er du præcis, som du skal være! Ingen må få dig til at to, at du er forkert på nogen måde - uanset hvilket køn du forelsker dig i.

Som du selv er inde på, er det en rigtig god idé at snakke med nogen om de følelser, du har i kroppen. Du skriver, at du taler godt med din onkel. Kunne det være en idé at ringe til ham og snakke, så I ikke behøver tale så sjældent? Er der ellers en i din omgangskreds, du føler dog tryg ved at snakke med – måske en god ven, et familiemedlem eller en helt tredje? Du skal vide, at du i hvert fald altid er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at snakke. Her sidder rigtig søde rådgivere klar til at hjælpe.

En sidste ting, der kunne være en god idé for dig, er at gå ind på sexliniens hjemmeside, som du finder her. Der kan du læse rigtig mange gode ting omkring krop og seksualitet. Du kan også læse om andre unges erfaringer med at fortælle om det at være homoseksuel.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat