Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hej

Jeg er en pige på 13 år og jeg føler mig ikke som en pige men en dreng fordi jeg er utilpas i min krop,

jeg har ikke sagt det fordi jeg er alt for bange for hvad folk ville sige ,og det forvirre mig fordi jeg er sikker på at jeg er en dreng men jeg ville ikke kunne lige piger men dreng, men jeg har altid lage med dukker og var altid min mors lille prinsesse.

Jeg har brug for hjælp til at fortælle det til mine forældre men jeg er bange for at de ikke ville tro på mig fordi jeg har løjet rigtig meget over for dem

Jeg vil gerne fortælle dem det men jeg er bange, være sød og hjælpe mig.

13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 13 årig pige

Der er mange, som har de samme tanker og følelser som dig. Det er faktisk helt almindeligt i teenagealderen at eksperimentere med tanker om sig selv. Hvem er jeg? Hvad kan jeg godt lide? Hvad hvis det var anderledes? Hvad nu hvis….?

Det er en del af det, at finde ud af hvem man er, og hvad man godt kan lide.

Derfor kan det være lidt svært, at sige hvordan man vil have det, når man bliver ældre. Måske er det ikke så vigtigt hvad man er, man hvordan man har det. Giver det mening? At være i tvivl om sit køn er noget som mange børn oplever når de kommer i puberteten.

Hvis du har lyst til at læse om andre børn, der har det lige som dig, eller måske snakke med nogen der ved en masse om det, kan du kigge her.

Du spørger om ideer til måder, hvorpå du kan snakke med dine forældre om det.

Du kan måske starte med at sige til dine forældre, at du gerne vil tale med dem om noget. Fortæl dem evt. at du gør dig tanker om, hvordan det mon er at være en dreng. Eller sig evt til dem, at du føler dig lidt drenget for tiden og ikke så piget.

Se hvad de siger til det og beslut dig for, hvad du vil gøre, når du ser deres reaktion. Måske bliver de slet ikke overrasket. Eller måske bliver de meget overrasket. Hvis de bliver meget overrasket, kan du jo vælge at lade det ligge i et stykke tid og så vende tilbage til snakken senere.

Forældre skal ofte bruge lidt tid til, at vænne sig til andre tanker om deres børn, end dem de selv har. Nogen gange skal man også sige ting til dem mere end en gang, før de forstår det. Det kræver lidt tid og tålmodighed fra din side.

De fleste forældre vil deres børn det bedste, og vil bare gerne have, at deres børn er glade.

Måske kan du skrive et brev til dine forældre, hvor du skriver om dine tanker og følelser og bekymringer. Du behøver ikke, at vise dem brevet, men du kan bruge det som talepapir. Hvis du vil have en guide til, hvordan du kan skrive brevet, kan du kigge her

Du kan også tale med din lærer om det, eller du kan ringe ind til børnetelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver.

Hvis du stadigvæk tænker og føler dig mere som en dreng senere hen, kan du tale med lægen og undersøge dine muligheder.

Jeg håber, at du får nogle gode snakke og får sagt det du gerne vil.

De bedste tanker fra Børnetelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat