Brev

FOR attraktiv?

Hej.

Jeg syntes. Jeg føler. Jeg, jeg… Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere mig. Men altså.

Jeg går ikke i “våget” tøj. Maler ikke mig selv med tons vis af makeup produkter, men alligevel bliver jeg piftet, dyttet osv. af når jeg går på gaden med/uden mine veninder, når jeg cykler eller andet. Og kassedamen (mand 18 til 22 år) flirtede med mig uden jeg lagde op til noget da jeg købte ind.

Jeg er altså kun 15 år!
Hvorfor sker det for mig?
Hvad kan jeg ændre for at mænd holder op med det?
Sker det for alle piger?

Jeg syntes det er lidt irreterende at mænd tit gør sådan noget. Dog får jeg lidt mere selvtillid, da de vel syntes at jeg er lækker/ser sød ud?
Jeg vil ikke have så meget opmærksomhed:(

Mvh. pige 15 år.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15 år

Et kig på nattehimmelen og du kan se at alle stjerner lyser forskelligt, selvom de alle er smukke. Din indre stjerne lyser måske så meget, at det er svært at lade være med at kigge på den eller have lyst til at komme tættere på den.

Når jeg læser dit brev kan jeg godt forstå, at det er lidt skræmmende og overvældende med alt den opmærksomhed fra mænd – særligt fremmede mænd, der er ældre end dig.

Du skriver om det er noget alle piger oplever. Det tror jeg ikke det er – måske fordi deres indre stjerne ikke lyser ligesom meget som din.

Det er svært, at ændre alt det der er udenfor dig selv – såsom mændene der dytter/pifter og kassedamen/manden, der flirter med dig. Det du kan ændre er den måde du vælger at reagere og hvad du tænker om det,der sker.

Når du oplever at få opmærksomhed fra mænd du ikke kender, synes jeg det er vigtigt du ved, at du ikke behøver at reagere på det. Du behøver ikke tale med fremmede, hvis du ikke har lyst eller føle du på andre måder skal gengælde den opmærksomhed du får.

Måske kan du tænke, at mændene bare ikke kunne lade være med at kigge på dig, kontakte dig eller flirte med dig fordi du ser så sød ud. Lidt ligesom hvis man ser en sød hundehvalp man bare må sige hej til og kigge på. De fleste gør det jo ikke for at genere, men bare fordi de ikke kan lade være.

Så selvom det er personligt at blive piftet/dyttet af, tror jeg ikke du skal tage det så personligt. Måske kan du vende det om og tænke, at fordi du er så heldig at se sød og imødekommende ud, kan gøre det lettere for dig at komme i kontakt med de piger eller drenge du har lyst til.

Pas på din indre stjernes lys, men lad den skinne så du ikke er i tvivl om, hvem du er og hvad du kan og vil.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat